Kom til klubaften og hør Helge Lang Pedersen fortælle om banelægning
Mandag den 12. oktober 2026 kl. 19:30 – 21:30 i klubhuset
Helge vil fortælle hvordan man som banelægger går til opgaven og hvilke overvejelser, man gør sig, for at deltagerne får en oplevelse, som svarer til deres niveau. Hvad der karakteriserer en god svær bane, og hvilke kriterier en bane skal opfylde for at være mellemsvær, let eller begynder.
Til sidst vil han meget kort demonstrere vores værktøj Condes, som bruges til at optegne og printe banerne.

Helge er en kapacitet i alle aspekter af vores sport, og han er meget aktiv i IOF (det internationale orienteringsforbund), hvor han er formand for udvalget med navnet Foot Orienteering Commission, som har ansvaret for at finde arrangører til og kvalitetssikre verdensmesterskaber for junior, senior og masters samt World Cup og World Ranking Events.
Så vi er heldige at kunne få netop ham til at give os et spændende foredrag og svare på spørgsmål.