Juleløbet - 14. december 2013

Juleløbet - Indbydelse
Startliste
Resultatliste
Hvem fik juletrolden?

Juleløbet - Hvem fik juletrolden?

 

juletroldHer kan du så se, hvilken klub der vandt Årets Juleløb - den traditionelle match med utraditionelle baner - hvor Kildeholm OK dyster med Farum OK om at vinde Juletrolden!!

 

Arrangørerne havde kreeret nogle udfordrende kort, hvor det ikke kun var de traditionelle orienteringsfærdigheder, der kom på prøve.

 

Farum Park lignede sig selv, mens der var "gået noget galt" med Farum Lillevang kortet, hvor terninger på 2 x 2 cm var blevet vendt, så det krævede lidt forestillingsevne at finde posten.

 

Vel fremme på posterne slap man dog ikke med at klippe, der skulle også svares på spørgsmål - eller man skulle finde ud af, hvilke poster Julenissen Vitus var set ved. Desuden talte det, at man havde husket nissehuen og ikke kom for sent hjem, så der var faktisk mulighed for at ende med minuspoint. Alt i alt var resultatet slet ikke givet på forhånd.

 

På grund af den store deltagersucces med over 50 deltagere og de sindrige regler, nåede resultatet ikke at foreligge før efter at gløggen og æbleskiverne var indtaget, så Juletrolden, som Kildeholm OK havde med, måtte blive i klubhuset og afvente sit fremtidige ståsted.

 

Vi kan nu offentliggøre resultatet, der blev at trolden kan blive stående på præmieskabet i Farum OK's klubhus, idet det i år blev os, der vandt!

Matchen blev ret tæt, og den endelige pointfordeling blev (rettet 17/12):

 

10,7 point til Farum OK og 7,9 point til Kildeholm OK

 

Se resultatlisten med pointfordelingen på de to baner her!

 

Tak til ungdomsafdelingen og Vitus for en spændende match og til socialudvalget for det hyggelige traktement - og vel mødt igen til næste års match, hvor Kildeholm OK får chance for revanche!

 

 

 

 

 



 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Senest rettet den 17/12-2013