printvenlig printvenlig  

Find Vej Dag - Indbydelse
Hvem kan deltage?
Hvad foregår der?

Hvor og hvornår er det?

Læs mere om miniOkurset
Hvad koster det?
Er der præmier?
Hvor kan jeg læse mere?
Find vej 2016

Klik for at se plakaten i stor størrelse


Indbydelse

Farum OK indbyder til:

Find Vej dag i Farum Lillevang d. 30. april

faktaboks
Farum Orienteringsklub - med støtte fra Nordea-fonden og Dansk Orienterings-Forbund
er arrangører af denne Find vej-event.

Hvem kan deltage?

Alle kan deltage - og der er ingen forhåndstilmelding. Bare mød op!
Her får du en god lejlighed til at kombinere motion med en spændende skovtur og – hvis du senere har lyst – som springbræt til at komme i gang med rigtige konkurrenceløb indenfor orienteringssporten.

Hvad foregår der?

Vi tilbyder ruter/baner for alle - og står klar med vejledning og instruktion! Der er noget for hele familien – fra hyggelige, afmærkede børnebaner med billeder på posterne (hvor forældrene kan følge med rundt) til korte og længere baner, der gradvist skifter sværhedsgrad fra trail-løb – kun på stier - til hovedsageligt off-trail baner, hvor du kan vælge at løbe på tværs gennem terrænet.
Du kan låne kompas af klubben, hvis du vil have et med og ikke har det selv.

Tilmelding: Ved mødestedet.

Baner (ruter):
  • Børnebane på ca. 1 km
  • Lette baner langs stier og veje, 3 km og 6 km
  • Mellemsvær bane, 5 km,
  • Svær bane, 6 km

  • Løbsform: Individuelt eller i hold/familier
  • Kort: Orienteringskort 1:10.000 (1 cm på kortet = 100 m i skoven)
miniOkursus for de 4-10-årige

Denne dag har de 4-10 årige samtidig mulighed for at deltage i klubbens mini-mOtions-kursus. Det foregår samme tid og sted og giver de yngste mulighed for på en sjov måde at prøve lidt mere af, hvordan det er at løbe orienteringsløb. Vi slutter af med lidt saft og mad kl. 12 – se særskilt indbydelse.

Gå til toppen!

Hvor og hvornår er det?

Mødestedet er ”Portvagten Farum Kaserne” (Regimentsvej 6, 3520 Farum, lidt bag REMA1000)
Starttid: Kl. 10-12

Hvad koster det?

Det er gratis at deltage! Løbet er en del af en landsdækkende event og foregår med støtte fra Nordea fonden og Dansk Orienterings-Forbund.

Er der præmier?

Ja, der trækkes lod blandt alle deltagere i hele landet om et familieindhold på et Dayz Resort, og du kan vinde præmier op til løbet, hvis du følger Find Vej på facebook.

Hvor kan jeg læse mere?

Du kan læse mere om Find Vej Dagen på den officielle hjemmeside og på Find Vej på facebook.

Hvis du vil læse mere om at være ungdomsløber i Farum Orienteringsklub, så klik her.

Du kan læse meget mere om klubbens aktiviteter på hele hjemmesiden og følge os på Farum OK's facebook side.

Gå til toppen!

Ændringslog:

Offentliggjort 31-03-2016