Indbydelse til efterårsklubtur d. 11.-13. november
Med den korte køreafstand og nye spændende terræner er årets efterårstur et super tilbud til alle klubbens medlemmer! Og eventuelle familiemedlemmer, der ikke er svorne o-løbere, kan også finde spændende oplevelser i nærområdet.
Turen går til Söderåsen, med indkvartering i hyggelige "Villa Söderåsen", der er det lokale vandrerhjem (klik på billedet for mere info) - og se kørselsvejledningen her. Vi har fået en god aftale, og der er mulighed for mange forskellige værelsesalternativer. Se mere om det under Værelser herunder.
Turen er også for familiemedlemmer, der ikke vil løbe o-løb ”hele” weekenden, da tiden mens vi andre løber fint kan udnyttes til at tage på ture, evt. MTB-ture, til nogle af de spændende steder i Söderåsen Nationalpark - eller shopping. Det kunne f.eks. være ture til den nærliggende meteorsø Odensjön, den udslukte vulkan Jälleberg, Kopparhatten, eller den stejle slugt Klöve Hallar. Der er også mulighed for shopping i Höör eller Klippan, 20 min. væk eller Hälsingborg 40 min. væk - eller man kan simpelthen slappe af i fællesstuerne med en god bog eller være online via den gratis wi-fi. Hvis du også vil til Jættemilen er det ikke noget problem. Gør som alle de svenske deltagere: Stå lidt tidligt op og tag turen over Øresund søndag morgen.
Tilmeldingsfrist 21/10. Se nederst. Overskredet.
Værelser
Villa Söderåsen har 40 senge fordelt på 14 værelser. I bestiller efter princippet "først til mølle". Husk at angive, hvilken værelsestype du foretrækker:
- Køjeværelse, 6 personer (2 stk.)
- Køjeværelse, 4 personer (1 stk.)
- 3-sengs værelse (2 stk.)
- Dobbeltværelse med enkeltsenge (9 stk.)
Der er fælles toiletter og brusebade til H og D.
Husk selv at medbringe sengetøj og håndklæder (sovepose er ikke tilladt).
Og - hurra - vi skal ikke selv gøre rent inden vi rejser!
Turprisen bliver: |
O-kort |
Børn og unge ≤21 år |
300 DKK |
Plus 40 DKK pr. løb man tilmelder sig
(Dog max. 120 DKK, dvs. 4. kort gratis).
|
Voksne |
500 DKK |
Turprisen inkluderer natmad fredag aften, 2 x morgenmad, 2 x frokost + 1 x aftensmad og 1 x aftenhygge, hertil kommer så o-kort (30 kr. pr. stk.). Vi inddeler alle deltagere i madhold, der står for natmad, morgenmad, frokost, aftenhygge og opvask. Aftensmaden lørdag bestiller vi ude.
Transportpris er ikke medregnet. Vi forsøger at arrangere fælleskørsel for dem, der er interesseret i det.
Gå til toppen!
Program:
Sidst nyt: Se hvilken bane du er tilmeldt på, hvor du skal bo og hvad du skal medbringe her.
Fredag:
Ankomst mellem kl. 18 og 19.
Adressen er: Nackarpsdalsvägen 5, SE-26868 Röstånga, Sverige.
Se kort her.
Medbring selv en madpakke og drikkevarer, hvis du vil spise inden natløbet.
Natløb kl. ca. 19.30.
Natmad kl. ca. 21-22.
Lørdag:
Kl. 8-9 morgenmad
Kl. 10 afgang til dagens første o-løb (eller tur, f.eks. i omegnen)
Kl. 12-13 frokost
Kl. 14-16 adventure race for børn og unge og o-træning for voksne
Kl. 16-18 ture i omegnen eller afslapning indendørs
Kl. 18-19 aftensmad
Kl. 20 fælles aftenhygge. Er der nogen der har en idé til en fællesaktivitet og evt. vil stå for den?
Søndag:
Kl. 7 afgang for dem der evt. skal til Jættemilen (1½ times kørsel og færge)
Kl. 8-9 morgenmad
Kl. 10 afgang til o-løb
Kl. ca. 13 frokost
Kl. ca. 14.30 afgang mod Sjælland (Vi skal ikke selv gøre rent!)
Baner: |
Natløb: |
begynder 2 km, let 3 km, mellemsvær 4 km, svær 4 km. |
Lørdag formiddag: |
begynder 3 km, let 3,5 km, mellemsvær 5 km, svær 6 km |
Lørdag eftermiddag:
|
sammensæt selv din bane |
Søndag formiddag: |
begynder 3 km, let 3,5 km, mellemsvær 5 km, svær 6 km |
Sidst nyt: Se hvilken bane du er tilmeldt på, hvor du skal bo og hvad du skal medbringe her. OBS: Anette klarer alle madindkøb.
Gå til toppen!
Det er muligt at få en mere rutineret løber med som 'skygge' lørdag og søndag formiddag og at låne en pandelampe til natløbet. Angiv gerne dine ønsker herom, når du tilmelder dig.
Tilmelding:
Tilmeldingsfristen er overskredet.
Værelserne fordeles efter først til mølle princippet, så
dig/jer allerede nu og senest d. 6/11 (ny dato) ved en mail til Anette Holm: anetteh10 @ hotmail.com (Brug "Tilmeld" linket lige ovenfor, eller kopier mailadressen og fjern de to mellemrum rundt om @).
Angiv:
- navn/e og alder på evt. børn og unge
- ønske om værelsestype jvf. beskrivelse ovenfo
- hvilke løb du/I vil deltage i og hvilke baner du/I vil løbe til de forskellige løb (hvis man ikke angiver noget, bestemmer arrangørerne, og man betaler for 3 kort).
-
om du ønsker kørsel eller kan have nogen med i din bil
- om du har en idé til og måske vil stå for en fællesaktivitet lørdag aften
- om du vil låne en pandelampe.
- Om du vil medbringe en kage til lørdag aften.
Deltagere: Se listen i Sidste nyt ovenfor!
Reportage og billeder
- Og nu hvor turen er afholdt kan du læse reportagen fra turen under Nyheder - hvorfra der også er link til en masse billeder fra turen!
Med venlig hilsen,
Anette Holm & arrangørudvalget
Gå til toppen!
Senest opdateret: 10. november 2016
|