Løbsindbydelse
Instruktion
Startlister
Divisionsmatch points
Resultatlister
Stræktider
Gl Grønholt


Instruktion

Farum Orienteringsklub afholder:

Op/nedrykningsmatch for Østkredsens 3.-6. division


Dato:

Søndag d. 6. oktober 2019 kl. 10.30-16.00

Stævnepladsen er åben fra kl. 9.00.

Stævnet:

Klassifikation: ****
Løbet er op/nedrykningsmatch i divisionsturneringen for klubber i 3.-6. division. Desuden tilbydes åbne baner til løbere fra andre klubber.

De klubber, der kan deltage i de enkelte matcher, er:

  • Op- og nedrykningsmatch 3. – 4. division:
    Herlufsholm OK
    FSK Orientering
    Helsingør SOK
    Køge OK

  • Op- og nedrykningsmatch 4. – 5. division:
    Amager OK
    PI København
    OK Skærmen Værløse
    Kildeholm Orienteringsklub

  • Op- og nedrykningsmatch 5. – 6. division:

    Lyngby OK
    O-63/Maribo
    OK73
    DSR/Fredensborg/Vinderød

Løbsområde:

Gl. Grønholt Vang

Mødested: Kratbjerg, 3480 Fredensborg, GPS 55.969703, 12.389130.
Afmærkning fra krydset Hillerødvej/Kratbjerg.
Afstande:

Parkering til stævneplads: 400-600 m.

Stævneplads til start: ca. 1000 m.
Stævnekontor: På stævnepladsen sammen med salg af Åbne baner. Åbent fra kl 9.00.
Kort:

Gl. Grønholt Vang. Revideret i august 2019. Ækvidistance 2,5 m.
Klasser for 60 år og ældre samt Åben 3 får kort i målestok 1:7.500,

for øvrige klasser er kort i målestok 1:10.000.
Kortet er printet på riv- og vandfast papir. Det er testet i regvejr, og papir og farver holder fint. Dog kan der opstå hvide striber, hvis man laver skarpe folder i sit kort.


Løbsterræn:  

Blandingsskov, der hovedsagelig består af løvtræer i forskellige aldre samt mindre partier af nåleskov. Der er en del åbne områder efter de senere års fældninger. Svagt kuperet. Varierende gennemløbelighed. En del veje og ridestier. Der er en del underskov i form af højt græs og bregner, samt enkelte steder af brændenælder.
OBS: De længere baner krydser en jernbane. Det er ikke tilladt at løbe langs med/på jernbanelegemet - og jernbanen må kun krydses ved overgangene. Udvis agtpågivenhed ved krydsning af jernbanen!

Baner og klasser: Til divisionsturneringen tilbydes følgende klasser jf. reglementet punkt 5.2:

Bane Klasser Sværhedsgrad Længde Antal poster Væske-poster Målestok
1 H18
H20
H21
Sort - Svær 7,0 km 20 1 1:10.000
2 D18
D20
D21
H40
Sort - Svær 5,5 km 17 1 1:10.000
3 D40
H16
H50
Sort - Svær 4,7 km 15 1 1:10.000
4 D16
D50
Sort - Svær 4,0 km 14 1 1:10.000
4 H60 Sort - Svær 4,0 km 14 1 1:7.500
5 D60
H70
Blå - Svær 3,2 km 11 - 1:7.500
6 H14
H20B
H21B
H45B
Gul - mellemsvær 3,7 km 13 - 1:10.000
7 D-Let
D12
D14B
H-Let
H12
H14B
Hvid - Let 2,8 km 11 - 1:10.000
8 D70
H80
Blå - Svær 3,1 km 12 - 1:7.500
9 D14
D20B
D21B
D45B
Gul - Mellemsvær 3,4 km 12 - 1:10.000
10 D10
D12B
H10
H12B
Begynder
Grøn - Begynder 2,1 km 8 - 1:10.000



Gå til toppen!

Åbne baner: Der tilbydes følgende åbne baner:

Bane Sværhedsgrad Længde Antal poster Væskeposter Målestok
Åben 1 Sort - Svær 6,8 km 21 1 1:10.000
Åben 2 Sort - Svær 4,9 km 18 2 1:10.000
Åben 3 Blå - Svær 3,0 km 13 - 1:7.500
Åben 4 Gul - Mellemsvær 3,7 km 13 - 1:10.000
Åben 5 Hvid - Let 2,8 km 11 - 1:10.000
Åben 6 Grøn - Begynder 2,1 km 8 - 1:10.000

Åbne baner har fri start mellem kl. 11.00 og 13.00.
På stævnedagen kan åbne baner købes på stævnepladsen i tidsrummet kl. 10.30-12.30. Der tages forbehold for udsolgte baner.

Startafgift, åbne baner: Juniorer til og med 20 år: 55 kr.
Seniorer over 20 år: 100 kr.
Leje af SI-brik: 15 kr.
Mistet SI-brik erstattes med 500 kr.
Væske: Tilbydes på lange baner, se baneoversigten.
Skygning: Ifølge reglementet er skygning tilladt i klasser med sværhedsgraden grøn/begynder og hvid/let.
Kontrolsystem:

Der anvendes SportIdent til elektronisk kontrol og tidtagning. Egen brik kan anvendes og briknummer oplyses ved tilmelding.

Deltagernes ansvar:
Det er deltagernes eget ansvar at sikre, at SI-brikken registrerer stemplingen ved hver post. Sport Ident-enheden på posten skal afgive lydsignal og/eller rødt blink. Ved evt. svigt af Sport Ident-enhed skal du foretage markering i et af reservefelterne R1, R2, R3 på løbskortet med klippetangen på poststativet. Hvis du har brugt reservefelterne, så gør opmærksom på det ved brikaflæsningen i mål.

Leje af brik: 15 kr. Forsvundne lejebrikker erstattes med 500 kr.
Lejebrikker for forhåndstilmeldte udleveres ved fremkaldsstedet.
Start:

Grønne (begynder) og hvide (lette) baner kan starte frit i tidsrummet kl. 10.30-13.00.
Øvrige klasser i divisionsturneringen har individuel start.

Inden for den samlede startperiode 10:30-12:30 imødekommes særlige ønsker om starttider uden for nedennævnte intervaller, hvis de f.eks. er begrundet i skygning eller børnepasning.
Match for 3-4. division har første start kl. 10.30.
Match for 4-5. division har første start ca. kl. 11.30.
Match for 5-6. division har første start ca. kl. 12.30.

Åbne baner kan starte frit mellem kl. 11.00 og 13.00.

Gå til toppen!

Startprocedure:

Følg skiltingen og snitzlingen fra stævneplads til start, ca. 1000 m.

Lejede SI-brikker for forhåndstilmeldte udleveres ved start.
Deltagerne skal ”clear”e og ”check”e deres SI-brik ved fremkaldsstedet.

Deltagere med fri startret:
Deltagere på grønne (begynder) og hvide (lette) baner med fri startret kan starte i tidsrummet kl. 10.30-13.00, som angivet i afsnittet Start herover.
Ved startstedet skal de henvende sig til en official for lette baner og begynderbaner.
Løbere på disse baner får kortet udleveret 2 min. før start.

Deltagere med starttid:

Fremkald 4 min. før start.
Husk at ”clear”e og ”check”e din SI-brik inden fremkald.
Ved start tager løberen sit kort i kortkassen. Løberen er selv ansvarlig for at tage kortet til den rigtige bane. Tjek hvilken bane din klasse løber på, på de ophængte startlister ved starten.
For sent startende skal henvende sig til startpersonalet.

Åbne baner:
Sælges på dagen på stævnepladsen. Ved køb af en bane udleveres en papirslip,
som veksles til et løbskort ved start.

Lejede SI-brikker udleveres:
- ved start for forhåndstilmeldte deltagere.
- på stævnepladsen samtidig med køb af bane for tilmeldte på dagen.

Løbere på grønne (begynder) og hvide (lette) baner må se på kortet 2 min. før start. Øvrige løbere må ikke se kortet før starttidspunktet.
Startpersonalet bestemme hvornår man må starte. Løbere starter ved at putte SI-brikken i startenheden ved startboksen.

Postbeskrivelser:

Postbeskrivelser er trykt på kortet. Løse postbeskrivelser udleveres ved start til løbere med holder hertil.

Mål

På stævnepladsen.
Efter stempling af målposten aflæses SI-brikken.
Lejede brikker afleveres i mål.
Max tiden er 2½ time.

Udgåede løbere skal melde sig i mål.
Løbskortet må ikke vises til endnu ikke startede løbere.

Resultater: Resultater ophænges løbende på stævnepladsen. Efter løbet kan de ses via menupunktet Resultatliste og på O-result via O-service.
Præmier: Der er ingen præmier.
Førstehjælp:

Der er forbindingmidler og hjertestarter i Stævnekontoret.

Overtrækstøj: Der er ikke transport af overtrækstøj.
Børnebane:

Der er gratis børnebane fra kl. 10.30 til 13.30.

Børnepasning: Der tilbydes ikke børnepasning.
Kiosk:Der er en velassorteret kiosk på stævnepladsen.
Omklædning/bad: Bade- og omklædningsfaciliteter tilbydes ikke.
Toiletter:

Der er toiletkabiner på stævnepladsen. Toiletterne findes ca 100 m fra stævnepladsen på vejen mod start.

Stævneleder: Peter Reinholdt, Farum OK, Pionervej 2, 3.1, 3520 Farum. Tlf.: 2145 7046.
Stævnekontrollant: Svend Mortensen, THOK
Jury: Jury sammensættes af repræsentanter fra de deltagende klubber.
Juryformand: Svend Mortensen, THOK.
Banelægger: Nicolai Kliem, Farum OK
Banekontrollant: Lasse Falck Weber, Tisvildehegn OK
Korttegner: Kurt Christensen og Ole Christiansen, Farum OK

Gå til toppen!

Indbydelse og startlister kan ses via menuen øverst til venstre.

 

Umiddelbart efter løbet vil du også kunne finde resultater og stræktider via menuen til venstre.


Rettelseslog:
01-10-2019: Oprettet
03-10-2019: I Bane 3 indsættes H50
03-10-2019: I Bane 9 ændres H45B til D45B

05-10-2019: Afsnit om jernbanen tilføjet under Løbsterræn.