Søndag den 28. april afvikles første runde af årets
divisionsmach, hvor vi skal tage første skridt i at
forblive i 1. division, som vi rykkedeop i sidste år.
Det er i Store Hareskov, så det er nemt at komme til.
Det gælder om at få alle medlemmer ud i skoven. Jo flere vi er, jo bedre er vores chancer for et godt resultat. Der er baner for både børn og forældre, unge og gamle, begyndere og erfarne.
Selv om du ikke er en rutineret orienteringsløber, vil du højst sandsynligt komme til at tælle point til klubben, bare du gennemfører din bane. Jo flere vi er, jo sjovere og hyggeligere bliver det også.
Meld dig på O-service – er du i tvivl om hvilken klasse, du skal løbe eller har spørgsmål – så skriv til et andet klubmedlem du kender eller til kaibeckandersen@gmail.com eller bodil@kliem.dk