Gennem Furesø Kommunes sommerferieaktiviteter inviterer Farum OK til orienteringsløb i uge 32.
Orienteringsløb er en sport for seje piger og drenge. Det er en slags skattejagt, hvor du skal finde nogle poster i skoven. Tilbuddet er for børn og unge i 1.- 9.klasse i Furesø Kommune.
Hver dag cykler vi ud til en skov i nærheden af Farum og Værløse – en ny skov hver dag. Hver dag vil du opleve noget nyt og du vil mærke, at du bliver bedre og bedre til at finde vej. Vi vil lære dig at være ude i naturen og opleve. Du vil hver dag få nogle udfordringer og du vil blive bedre til at læse et kort og finde de små skjulte “skatte”.
Ingen skal løbe alene i skoven. Enten løber du med en løbemakker eller du løber med en voksen du har med, hvis du har det bedst med det.
- Påklædning: Du skal have lange bukser på og praktisk tøj til udendørs ophold og bevægelse. Du skal have nogle sko, der kan tåle vand og mudder.
- Medbring: Du skal medbringe cykel og cykelhjelm, en turrygsæk med en madpakke og en drikkedunk.
- Mødested: Vi mødes hver dag kl. 10.00 ved vores klubhus, Farum OrienteringsKlub, Ryttergårdsvej 104, 3520 Farum. Herfra cykler vi ud i skoven. Vi er tilbage ca. kl. 14.
Tilmeld her: Furesø Sommerferieaktiviteter
Venligst Kai Beck-Andersen og Dennys, der begge løber orienteringsløb i Farum OK