I lørdags mødte mere end 35 feststemte Farum OK medlemmer op i klubhuset til den årlige klubfest.
Aktivitetsudvalget havde igen lagt sig i selen, der var pyntet fint op og arrangeret en velassorteret buffet – inkl. et stort udvalg af lækre hjemmebagte kager til dessert.
Efter spisningen instruerede Freja og Bjørn en veloplagt gang lanciers – en gammel kending, der igen gav anledning til masser af sjov og spas undervejs, og vi syntes selv at vi faktisk kom helt godt igennem.
Da der også var kædedans, kunne vi udover at hygge os også skrive aftenen på træningsskemaet.
I baggrunden sørgede alle juniordeltagerne for, at bl.a. vores bordfodboldspil blev støvet godt af.