Kort og godt går orientering ud på at kunne finde vej i et forholdsvis ukendt terræn med et kort og et kompas. Og som i næsten alle andre sportsgrene, gælder det ved et orienteringsløb (konkurrencen) naturligvis også om at komme hurtigere frem end sine konkurrenter.

Du har måske set nogle af vores bedste løbere i sportsudsendelser, da danskerne i de seneste år har høstet medaljer ved hvert VM.
På eliteplan hører orienteringsløb til ekstremsportgrenene. På dette plan skal man kunne løbe i maxtempo på tværs gennem terrænet, og samtidig kunne følge med på kortet.

Som motionist er sporten en god mulighed for at få en alsidig form. Du får rørt dig i alle dine led i kroppen, og får trænet dine muskler på en naturlig måde, næsten uden at tænke over det. Efterhånden som du bliver bedre til at læse kortet, vil du også opleve en naturlig sammenhæng mellem det du ser på kortet og det område du løber i.

Banen

Ved starten får man udleveret et kort med en påtrykt bane (rute), der består af startstedet, et antal poster forbundet med streger, og mål. Man skal så selv finde vej fra post til post i den angivne rækkefølge. Det bliver registreret ved hjælp af en elektronisk brik, man har med rundt. På hver post sætter man brikken ned i kontrolenheden på posten, og holder den et øjeblik, til man får en kvittering i form af et "bip" og et blink.
Den der kommer hurtigst igennem, vinder.

Der er som regel mange forskellige klasser i det samme løb, f.eks. løber eliteløberen, børne-begynderen og de ældste på over 80 år naturligvis ikke samme bane. Det betyder, at du kan opleve at møde andre poster end lige netop dine ude på ruten. For at undgå forvirring står der et kontrolnummer på hver post. Og det er posterne med de rigtige kontrolnumre, og som dermed hører til din bane, du skal finde.

Kortet
Selve kortet er et meget nøjagtigt kort, hvor man udover veje og stier f.eks. kan finde søer og vandløb, enkeltgenstande såsom store sten samt angivelse af hvor tæt skoven er. Bakker, slugter og lavninger i terrænet er angivet med højdekurver. Oftest er kortet i målestoksforholdet 1:10.000, hvilket vil sige at 1 cm på kortet svarer til 100 m i virkeligheden. Se et kort fra Farum Lillevang med en kort begynderbane på Findvej siden.

På kortet er der ved konkurrenceløb altid påtrykt en liste med posternes numre og beskrivelse af hver posts placering (f.eks. "kontrolnummer 45, sten, 1,5 m, på nordsiden"). Dette er ikke beskrevet med tekst, men med ret letforståelige internationale symboler. Dette gør, at de er hurtige at læse i farten, og det betyder også, at du vil møde de samme symbolsæt uanset om du melder dig til et løb i Kina, New Zealand eller Danmark.

Kompasset
Det er lettest at finde rundt ved hjælp af kortet, hvis man holder det nordvendt. Det vil sige at det hele tiden vender samme vej som skoven. Det er mest det, man bruger kompasset til. Desuden kan man bruge kompasset til at tage en nøjagtig kompaskurs det sidste stykke ind til en post, hvis den ikke kan ses på lang afstand. Dette er nogen af de ting, man hurtigt kan lære på klubbens tekniktræninger. Derefter tager det dog et stykke tid, inden man er rutineret i det og husker at bruge det, når man er ude på banen.

Posterne
Ingen post er placeret midt i "ingenting". En post vil altid stå ved en genstand, som det er muligt at finde, og som ofte kan ses på længere afstand end selve skærmen (f.eks. sten, grøfteknæk, klippeskrænt, vej/stikryds, sydkant af en mose). Selve postskærmen angiver blot stedet, hvor genstanden befinder sig. Ved hver post er det vigtigt, at du tjekker at nummeret på posten stemme overens med nummeret på din postbeskrivelse.
Misser du en post, har du ikke gennemført din bane og bliver derfor diskvalificeret.

Orienteringsløb på eliteplan
Selve sporten på eliteplan hører til ekstremsportsgrenene. På dette plan vil selv små fejl, såsom at man ikke vælger den hurtigste rute mellem to poster, eller man ikke får læst kortet rigtigt og "bommer" (løber et forkert sted hen) typisk medføre, at man havner langt nede på resultatlisten. Det nyeste ved internationale mesterskaber er, at man benytter berøringsfrie markeringsbrikker, så løberne nu kan passere posterne i fuld fart og alligevel blive registreret.

På motionsplanet
Som motionist, og det er nok de fleste af os, har du med denne sport en god mulighed for at få en alsidig form samtidig med at du helt glemmer at tænke på at du bevæger dig. Du får rørt dig i alle dine led i kroppen, og får trænet dine muskler på en naturlig måde.
Mentalt er det - ligesom f.eks. skakspil - en god måde at koble af fra hverdagens stress på, da det kræver koncentration hele vejen. Og hvis du er konkurrencemenneske kan du få spænding, uanset om du vil øverst på resultatlisten, eller du bare vil prøve at slå ham eller hende fra klubben, der kom ind et minut før dig sidste gang.

Sammenhold
Efter løbet vil du have mulighed for at dele dine oplevelser med de andre fra klubben - der foregår som regel altid en livlig snak i klubteltet om de bom, man har lavet, eller om det bedst kunne betale sig at tage det ene eller det andet vejvalg, eller bare om de naturoplevelser, man har haft i skoven. Alt sammen noget, der både er hyggeligt og gør, at man hurtigt lærer sine klubkammerater at kende. Og samtidig hjælper det også til, at man hele tiden lærer nyt og bliver bedre til at finde hurtigt frem i skoven.

Orienteringsløb er for alle
Orienteringsløb er for alle, både store og små. Er man først bidt af sporten er det svært at undvære. Derfor ser man ofte hele tre generationer af samme familie mødes til orienteringsløb, og der er stadig adskillige deltagere i de ældste klasser over 80 år.

Senest rettet den 09/09-2017