Farum OK's Skovtrolde er klubbens yngste gruppe - børn fra 2 til 8 år.
I Skovtrolde aldersgruppen har vi fokus på børns lyst til at være aktive fra de er helt små. Målet er at vænne børnene til at være og bevæge sig i skoven. Desuden ønsker vi at fastholde børnenes medfødte interesse for sport og bevægelse gennem sjove og spændende naturoplevelser.
Vi har aktiviteter i sommerhalvåret. I maj-juni og igen efter sommerferien har vi Skovtroldetræning om tirsdagen samtidig med ungdomstræningen. Vi har separate træninger, men samme mødested, så det er nemmere for familier med børn i begge grupper.
På denne side kan du læse om:
Skovtrolde-træning - Gymnastik og i Farum's nærskove
Skovtroldetræningen er for ungdomsløbere i alle aldre, men målrettet dem mellem ca. 2 og 8 år.
Om vinteren (mellem efterårsferien og Påske) har vi gymnastik kl. 17-18 i klubhusets træningrsum. Vi har lagt an på sjov og bevægelse, og slutter af med lidt hygge.
Skovtroldetræningen i skoven foregår i forskellige skove nær Farum mellem Påske og efterårsferie på tirsdage kl. 17.00-18.00 – vi slutter dog ofte lidt tidligere. Børnene skal have en voksen med, som kan hjælpe dem rundt på den lille bane i skoven.
Se mødestedet i Aktivitetskalenderen (det er samme sted som Tekniktræningen om torsdagen i samme uge).
"Træningen" bliver lagt an på leg og sjove oplevelser. Vi mødes og starter tit med at løbe rundt og finde gemte kegler med klippetænger, løber sprintbane (eller anden form for løb med tidtagning - og ikke mindst bippene) og har også lagt en børnebane med billeder. Det hele bliver afsluttet med lidt at drikke og et stykke frugt eller andet, der lige tager toppen af sulten, inden børnene skal hjem og have aftensmad.
Du er også velkommen til at komme og prøve nogle gange, selv om du ikke er meldt ind i Farum Orienteringsklub. I er også velkomne til at tage jeres venner med til træningen!
Mere løb: Gratis børneløb forår og efterår
Hvis Skovtrolde-træning ikke er nok, kan du også prøve at tage ud til orienteringsløb, da disse ofte har en gratis børnebane med på programmet. Du kan se en oversigt over alle de løb der er i årets løb på O-service.dk. Her findes en kalender med indbydelser til alle orienteringsløb i Danmark. I indbydelserne står der, om løbet tilbyder gratis børnebane - og hvornår den er åben.
Desuden er der også altid en børnebane ved SøndagsmOtions løbene, der finder sted i de lokale skove mellem Nytår og Påske. Dem vil du kunne finde i sæsonen via kalenderen på forsiden af hjemmesiden.
Retur til toppen af siden
Farum OK's Skovtrolde medlemskab -
Skovtrolde er børn fra 2-8 år. Årsmedlemskabet koster kun 150 kr/år (75 kr/halvår). Du kan også "opspare" det næste halve års medlemskab ved at deltage fire gange i SøndagsmOtion (med betaling).
Som Farum OK Skovtrold får du:
- Deltagelse i Farum OK’s familiearrangementer gennem året, f.eks. SøndagsmOtion (gratis), sommertur, weekendture, juleløb. Arrangementerne er åbne for hele familien, dog gives et evt. klubtilskud kun til de indmeldte børn.
- Mulighed for at deltage gratis på de børnebaner, der udbydes ved de fleste konkurrence-orienteringsløb året igennem. Find indbydelser til orienteringsløbene via O-service.dk, eller spørg ungdomslederne.
- Skovtrolde-træning de træningsdage, der ligger mellem Påske og sommerferien i foråret, og om efteråret mellem sommerferien og efterårsferien.
- Samt for de ældste børn i gruppen, dvs. ca. 7-8 år:
Du kan nu også deltage i Farum OK’s hyggelige og sjove storbørnetræning:
Du skal nok være omkring 7-8 år for at have glæde af en fast træningsdag. De yngre har det ofte fint med bare at følge en bestemt aktivitet, såsom Skovtrolde-træningen, i kortere perioder ad gangen. For de større børn følger vi Dansk Orienterings-Forbunds ”Aldersrelaterede Trænings Koncept”. Du må gerne have far eller mor med i starten.
- Fra ca. 10 årsalderen kan man så begynde at deltage i torsdags Tekniktræningen for store børn, unge og voksne.
Farum OK's børne- og ungdomsmedlemskaber
- Se Skovtrolde (2-8 år) ovenfor!
- Børn og unge mellem 9 og 21 år betaler 400 kr/år (200 kr/halvår).
Se Indmeldelse nedenfor.
Grunden til at kontingentsatserne skifter det år barnet fylder 9 år, er at vi skal betale løbsafgift til Dansk Orienterings-Forbund for børnene fra de fylder 9 år. Den yngste konkurrenceklasse ved orienteringsløb er for børn op til 10 år.
Klik her for at læse mere om ungdomstræning for de 6-12 årige.
- Når børnene er 8-10 år kan de også begynde at deltage i Tekniktræningerne med mere systematisk indlæring af de specielle momenter der gør, at man kan finde hurtigt og sikkert rundt i skoven på egen hånd. Tekniktræningen ledes af vores ungdomstræner, men er både for ungdom og voksne - dvs. alle, der gerne vil blive bedre til at mestre de tekniske finesser i vores sport.
Indmeldelse
Du kan indmelde dig ved at udfylde og indsende Indmeldelsesblanketten.
Kontingentsatserne finder du her.
Retur til toppen af siden
Gå til toppen, hvis du vil udforske andre sider på Farum OK's hjemmeside, eller klik på linket her for at finde os på facebook.
|