Ved DM Mellem i Pamhule skov ved Haderslev hev vi tre medaljer hjem.
Et stort tillykke til Max-Emil, der fik bronze i H12
– og mere tillykke til hans storebror Anton, der fik guld i H16
– og endnu mere tillykke til deres mor Irina, der fik guld i D 45. Virkelig flot og imponerende alle tre.
Søndag var der DM i Knock-out-sprint i Kolding.
Her var Anton nærved og næsten i klassen H18. Han blev nummer 4 i semifinalen, hvor kun de 3 bedste gik videre til finalen. Anton er 15 år og kæmpede mod nogle ældre knægte. Det var sejt.