Vi var simpelthen så nissegode til juleløbet med og mod Kildeholm OK.
Søndag var vi nemlig i Slagslunde skov og kæmpede om vandre-trofæet Juletrolden.
Dette løb er en gammel tradition, hvor Kildeholm OK og Farum OK mødes til en sjov juledyst.
Kortet er ikke helt præcist og drillenissen har flyttet lidt på posterne, men det skulle ikke hindre de mange glade nisser i skoven.
Efter løbet samledes vi til et glas gløgg og æbleskiver og lidt andet godt i Kildeholm OK´s Nissehus.
Det var en meget hyggelig dag i skoven med sjov, nissehuer og drillenisser.
Og i år vandt Farum Juletrolden, så vi glæder os allerede til næste års juledyst, hvor vi skal arrangere.