- Nyheder -   Motion | Ungdom | Elite | MTB-O | TKC Sjælland | Gallerier |
Arkiv - Nyheder 2014:
30/12 Brug af klubbens Sportident udstyr i 2015!
26/12 Vinter-OL træning med Ballerup OK!
20/12 Klubtræning og introduktionsløb i januar 2015!
12/12 Tag på DOF-kursus 24. januar!
07/12 Mikkel blev udtaget til U-16 samling!
25/11 Trolden er gået tidligt i vinterhi!
04/11 En fantastisk dag i St. Dyrehave!
03/11 Reportager og billeder fra Løberen Skovmarathon!
29/10 Nyt tiltag: Prøv at løbe natcup i Skåne!
29/10 Kom til mesterfejring og rådhuspandekager 12/11!
22/10 Se den nye U-kalender med spændende aktiviteter!
22/10 Husk at Natcuppen starter i næste uge!
07/10 Januarskitur til Kvitaavatn evt. med DM-deltagelse!
06/10 Sikker sejr i Nedrykningsmatchen!
03/10 Nyt samarbejde med Hillerød Fysioterapi og Træningscenter (HFTC)!
01/10 Klubjakker til salg
29/09 Tag på O-kursus i Farum 25/10!
25/09 Indbydelse til novemberklubtur d. 14.-16. november
22/09 Nu gælder det! Er du tilmeldt Div.matchen?
12/09 Klubaften om Adventure race torsdag d. 18/9!
09/09 Se den ny ungdomskalender for september-oktober!
27/08 Ungdomstræningen starter allerede i uge 36!
27/08 Når dagene bliver korte er det tid til klubbens Novemberhyggetur!
26/08 Midgårdsormen set i Rude Skov!
21/08 Kom til klubaften i september!
18/08 Delt sejr til Farum OK i Divisionsmatchen!
11/08 Skovcup og ungdomstræning i efteråret
06/08 Hyggelig indkvartering til DM-weekenden 13-14/9 - meld dig til nu!
30/06 Husk at tilmelde jer til divisionsmatch 17. august
13/06 Se den ny ungdomskalender for juni-september!
03/06 Velgennemført Sydbank Farum Sø Løb i smukt vejr!
20/05 Slip let over aftensmaden på torsdag: Grillaften!!
19/05 Jens Knud på toppen - og andre gode placeringer!
07/05 Rapport fra 10-mila - med TV-kokke!!
06/05 Sydbank og Blovstrød Løverne går ind i Farum Sø Løb!
26/04 Klubaften 22/5: Inspiration, aktiviteter og hygge!
24/04 Overnatning til Höst Open på Bornholm!
15/04 Signe Søes vinder guld ved EM-mellemdistance!
06/04 Mange glade deltagere til Findvej i Farum Lillevang!
03/04 Startlister og instruktion til COWI-Divisionsmatchen på søndag! OBS til Per, Steen og Anette!
31/03 Er du klar? Tekniktræningen starter igen på torsdag!
31/03 Tak fra DM-Nat Team Stævnelederne!
30/03 DM-Nat succes med gode baner, godt vejr og live tracking fra skoven!
17/03 Mød DOF's nye formand i Farum!
16/03 Yes - der er snart COWI-ligaen/ Divisions-match! Tilmeld dig nu via O-service ...!
15/03 Vil du være hjælper på Findveji dagen?
14/03 Ny U-kalender for marts-maj - og Tekniktræning for alle!
10/03 Resultater og billeder fra klubmesterskabet!
06/03 Insruktion, startsted og -tider til klubmesterskabet
05/03 Har du et sted at sove til DM-Sprint/Ultralang i april?
05/03 Sidste udkald hvis du vil være sikker på en plads på Furuboda sommerturen!
03/03 HUSK tilmelding til fest og klubmesterskaber NU
03/03 Læs den spændende Formandsberetning og Generalforsamlingsreferatet!
25/02 HUSK tilmelding til fest og klubmesterskaber NU
31/01 KUM for voksne - Kredsseniormatch i Tisvilde!
30/01 UDSALG hos SSport fr/lø!
28/01 Klubfest 8. marts (NY DATO)! Feststemning, god mad, DJ og mesterfejring!
28/01

Nat- og Dag-Klubmesterskaber 5. og 8. marts (NYE DATOER)!

28/01 Lav et træningsløb i 2014 - og deltag i endnu flere!
25/01 Ny U-kalender for feb-apr!
12/01 Nytårsbrev fra Formanden!
12/01 Generalforsamling - Indkaldelse!
09/01 Divisionsmatcher i 2014 - med samkørsel!
07/01 Et hold fra Farum drog til Nytårsstafet!
   
   
Aktuelle nyheder:
  
2016 Se Nyheder
  
Ældre nyheder:
  
2013Se arkiv
  
2012Se arkiv
  
DOF: Se DOF Nyheder
Brug af klubbens Sportident udstyr i 2015!


Renlighed er en god ting!
Foto: ukendt

Vi tager nu hul på et nyt år med forhåbentlig mange gode arrangementer - små og store.
Så for at sikre at Sportident udstyret altid er klar til brug, når du henter det, bedes du og alle vi andre følge denne

HUSKAT:
Når du har brugt SI systemet - altså de 3 kufferter med enheder - skal du ALTID sørge for at:

  • Rengøre enhederne
  • Kode omdøbte enheder tilbage igen og fjerne eventuel midlertidig mærkning
  • Anbringe alt i de rette kufferter

 

Skrevet [30/12-2014] af Ole Christiansen/Kit Jørgensen

 

Gå til toppen!

Vinter-OL træning med Ballerup OK!


Vinter-OL træning Ligesom tidligere år er vi inviteret til at deltage i Ballerup OK's Vinter-OL træningsløb.

 

Læs mere her.

 






Skrevet [20/12-2014] af Kit Jørgensen

 

Gå til toppen!

Klubtræning og introduktionsløb i januar 2015!


Super tilbud for alle klubmedlemmer!


findvej En velfortjent forfriskning efter løbet.
Foto: Farum OK

Søndag d. 11, søndag d. 18 og søndag d. 25. januar er der træningsløb i Farum Lillevang. Der vil være både lette, en mellemsvær og en svær bane (muligvis med moment).

 

Klubbens dygtigste ungdomsløbere Malthe Gaarsdal, Mikkel Aaen og Mikkel Lyskjær sørger for at lægge gode baner til alle.
Træningen kommer til at ligge sammen med introduktionsløb, hvor nybegyndere kan prøve o-løb.

 

Alle tre gange er der fri start mellem kl. 10-12, mødested er "Portvagten", Farum Kaserne
(Regimentsvej 6, 3520 Farum)

 

 

Tag gerne din familie, dine venner og nabo med!

 

 

Se folder om introduktionsløb her.

 

Skrevet [20/12-2014] af Masha Semak

 

Gå til toppen!

Tag på DOF kursus lørdag d. 24. januar!


Ringe kursuscenter Kursuscentret i Ringe. Foto: DOF

Dansk Orienterings-Forbund inviterer alle interesserede til DOF Akademi lørdag d. 24. januar kl. 09:45-16:00 i Midtfyns Fritidscenter i Ringe.

Der udbydes denne dag 9 forskellige kurser:

  • A-stævneledelse
  • A-stævnebanelægning
  • Banelægning kredsløb
  • Stævneledelse kredsløb
  • Skovkontaktseminar
  • Rekruttering
  • Lokalt pressearbejde
  • Firmaorientering/Firmaevents
  • Find vej PLUS (TravelTales og Mobilquiz)

En snes frivillige og DOF-ansatte står for oplæg og undervisning denne dag, hvor der også bliver lejlighed til at mødes med orienteringsfolk fra klubber over hele landet til gensidig inspiration og erfaringsudveksling. Der er også mulighed for træning på kort i nærheden.

 

Tilmelding via O-Service (som du skal have sat op til at vise kurser i Indstillinger) senest 16. januar.

 

Læs Indbydelsen med program her og se nyheden fra DOF her .

 


Skrevet [07/12-2014] af Gert Nielsen, DOF/Kit Jørgensen

 

Gå til toppen!

Mikkel blev udtaget til U-16 samling!


Maja Alm instruerer Maja Alm instruerer en deltager. Foto: DOF

DOF’s yngste træningsgruppe holdt i denne weekend opstartsamling for løbere, der er 15-16 årige næste år.

Vi har klippet fra DOF's nyheder:
”Der har været fantastisk interesse. Over 40 har søgt om at komme med. Det er virkeligt imponerende” fortæller U16-træner Jesper Stamp. ”Vi har ikke haft plads til alle, men er glade for at kunne samle 23 topmotiverede løbere”.
Bland de 23 løbere var der også vores Mikkel Lyskjær Jensen. Samlingens højdepunkt var lørdagens træning fra Troldhøj i Gjern Bakker, hvor VM på mellemdistance blev afholdt i 2006. Alle U-16-løbere løb en runde rigtigt svær orientering på små 2 km med en seniorlandsholsløber som skygge.
Mikkel blev skygget af Rasmus Thrane Hansen, og fik evalueret træningen både med Rasmus og Søren S. Sørensen og han synes at det har været en rigtig god samling.
Læs hele nyheden, skrevet af Helge Lang, her på DOFs hjemmeside.

 


Skrevet [07/12-2014] af Masha Semak

 

Gå til toppen!

Trolden er gået tidligt i vinterhi!


juletrold Juletrolden er gået tidligt i hi i 2014

Hvert år, når kulden indfinder sig, plejer Juletrolden at dukke op, og ved den lejlighed plejer Kildeholm og Farum OK at holde en hård dyst om, hvem der skal huse trolden indtil næste december. Men ...

 

- i år har der ikke været udsigt til vintervejr, så trolden har ikke opdaget at december er på vej. Den har derfor sovet over sig og er gået direkte videre til næste vinterhi i Farum OK's klubhus.

 

Der bliver derfor - ganske utraditionelt - ikke nogen juledyst i år. Vi har dog håndfaste planer om at vække trolden i god tid til næste december - så begynd bare at glæde dig til Juledysten 2015 allerede nu!

 




Skrevet [25/11-2014] af Kit Jørgensen

 

Gå til toppen!

En fantastisk dag i St. Dyrehave!


børnebanen Børnebaneteltet ved Skovmaren 2014

Det var en smuk dag i St. Dyrehave søndag den 2. november. Den 19. udgave af Løberens Skovmarathon havde lokket knapt 2600 deltagere ud på grusvejene i den smukke efterårsskov.

 

Det er vist tæt på deltagerrekord. Vejret var med os. Det var vist også tæt på alle tiders varmerekord for november.

 

Fra morgenstunden kl. 7 var der god stemning blandt de mange hjælpere fra FOK og THOK. En yderst professionel organisme præget af, at mange har prøvet det før. Ikke så meget palaver og panik. Stævnepladsen vokser bare frem, og tingene er på plads i god tid inden starten på Marathon distancen kl. 10.

 


Fra mit ydmyge børnebanetelt i stævnepladsens østside kunne jeg bare se arrangementsmaskinen fungere, og jeg kunne følge lidt med via Helges vanligt veloplagte speakerkommentarer.

 

Også børnebanen, som kun har få år på bagen, fungerede godt, og med 107 deltagere sattes rekord. Det var en ren fornøjelse at have med de mange begejstrede børn at gøre, og det kastede rigtig mange komplimenter om Skovmaren af sig fra børnenes forældre. Vi havde fået trykt 150 brystnumre til børnene, og næste år skal vi nok få brug for alle 150.

 

Tak til alle hjælpere fra Farum og Tisvilde - I er bare gode!

 

Skrevet [04/11-2014] af Peter Reinholdt

 

Gå til toppen!

Reportager og billeder fra Løberen Skovmarathon!


natløb i Sverige Her kan du se mere om Skovmaren, der blev afviklet i går i 16 graders varme og med over 2500 deltagere!

Dolfi Rotovnik fra THOK har taget en lang række billedrer fra gårsdagens Skovmaren, som du kan se her.

 

Da han også skulle passe sin dont som P-vagt er det mest billeder fra stævnepladsen og fra 10,8/31 km svinget ude på ruten han har fanget.

Desuden har Kai Beck Andersen sendt et link til reportagen på Frederiksborg Amtsavis netavis. Han fortæller, at Amtsavisen også bragte en helsides artikel fra Løberen Skovmarathon i dagens papirudgave af avisen.

 

 

Skrevet [03/11-2014] af Kit Jørgensen

 

Gå til toppen!

Nyt tiltag: Prøv at løbe natcup i Skåne!


natløb i Sverige

Via Ballerup OK og HSOK-Hälsingborg har vi fået denne indbydelse til 8 - gratis - nattræninger i Skåne og Halland!
Sidste træning bliver med jagtstart.

 

I løbet af totalt otte tirsdags- och onsdagsaftener fra 19. november til 20. marts har Jörgen Modig, der er træner på Orienteringsgymnasiet i Örkelljunga, taget initiativ til at der bliver arrangeret gode Natt-träningar i det nordvestlige Skåne och sydlige Halland.

 

Der bliver budt på varierende områder, med alt fra letløbt kystterræn til den spændende, men lidt langsommere fremkommelige og kuperede Hallandsås.

 

Hvis du aldrig før har prøvet at løbe natløb i Sverige, er der her en let tilgængelig lejlighed til at komme i gang. Saml en bilfuld friske Farum-OK'ere og spender et antal tirsdags- og onsdagsaftener i det sydsvenske!
Husk at du kan låne pandelampe hos Masha, hvis du ikke selv har én endnu.

 

Tilmelding sker via det svenske tilmeldingsprogram Eventor, hvor Farum OK er oprettet som dansk klub. Hvis du ikke allerede har oprettet et login der, gør du det ved at gå ind på Eventor, vælge "Registrera mig" i menuen til venstre og derefter klikke på: "Jag är medlem i en utländsk klubb ...". Her finder du en blanket, hvor du kan registrere dig under Danmark og Farum OK. Man skal sætte Eventor op til at "Inkludera närtävlingar" for at se træningerne i kalenderen.

 

Se indbydelsen med flere oplysninger her.

 

Skrevet [29/10-2014] af Ole Christiansen/Kit Jørgensen
Rettet [01/11-2014] af Kit Jørgensen

 

Gå til toppen!

Kom til mesterfejring og rådhuspandekager 12/11!


Stien Klik for stort billede med vejvisning!

Hædring af mestre 2014:

Så nærmer tiden sig for hædring af mestre samt uddeling af Lederprisen og Idrætsprisen!


Arrangementet finder sted:

  • Onsdag d. 12. november 2014
  • OBS: I Kultur- & Aktivitetscenter STIEN, Teatersalen, Paltholmterrasserne 1, 3520 Farum (Gl. Bybækskole)
  • kl. 19.00 Velkomst v/Sven Krarup, Lederprisen og Idrætsprisen uddele
  • kl. 19.20 Hædring af klubbernes mestre
  • kl. 20.00 Folkeoplysningsudvalget byder på pandekager m/is, frugt samt diverse drikkevarer.

Vi glæder os til af se familie, andre medlemmer af jeres klub, som vil være med til at fejre mestrene og gøre dette til en festlig aften.

Venlig hilsen og på gensyn
Folkeoplysningsudvalget i Furesø Kommune

 

Skrevet [29/10-2014] af Peter Reinholdt

 

Gå til toppen!

Se den nye U-kalender med spændende aktiviteter!


Allehelgensaftensuhygge Halloween spisning - hvis du tør!

Så er den nye U-kalender på nettet. Selv om vinteren nærmer sig, er ungdomsafdelingen absolut ikke på vej i hi.

 

Se den nye kalender for ungdom med mange spændende aktiviteter, bemærk bl.a. at Halloween-spisningen er flyttet til torsdag d. 30/10 (i stedet for fredag 31/10).
Husk tilmelding til Masha, hvis du vil spise med.

 

Se kalenderen her.

 

 

 

 

 

Skrevet [22/10-2014] af Masha Semak

 

Gå til toppen!

Husk at Natcuppen starter i næste uge!


natløb Natcuppen starter i næste uge! Arkivfoto

Glem ikke at Natcuppen starter allerede i næste uge!

 

Tilmeldingsfristen udløber på fredag, eftertilmelding kan ske på stævnecenteret.
1. afdeling løbes i Tokkekøb Hegn d. 29.oktober. Læs mere om løbet her

Klubben har købt 10 pandelamper, så kontakt Masha (masha.semak [at] gmail.com), hvis du vil låne en."

 

Skrevet [22/10-2014] af Masha Semak

 

Gå til toppen!

Januarskitur til Kvitaavatn evt. med DM-deltagelse!


Kvitaavatn Fjellstoge Foto: Kvitaavatn Fjellstoge

Roskilde Skiklub har inviteret Farum Orienteringsklub og Slagelse Skiklub med på bustur til Kvitaavatn i uge 5, 2015, hvor der også afholdes DM i langrend, netop på Kvitaavatn.

 

Mange af Farum OK's medlemmer er faste brugere - og medejere - af Kvitaavatn Fjellstoge, hvor der er indkvartering, og kan skrive under på at det er et rigtig hyggeligt skisportssted.

Læs hele invitationen med mange flere oplysninger, bl.a. om program, pris og tilmelding, her

 

Skrevet [07/10-2014] af Peter Reinholdt

 

Gå til toppen!

Sikker sejr i Nedrykningsmatchen!


udstrækning Udstrækning efter løbet!

I det smukkeste solskin i et efterårsklædt Teglstrup Hegn ved Helsingør sikrede vi os søndag den 5. oktober vores forbliven i 2. division, ved at vinde nedrykningsmatchen over Ballerup, Sorø og Herlufholm.

 

Ballerup forbliver med sin 2. plads også i 2. division, som til næste år således fortsætter med de tre hidtidige klubber Farum, Ballerup og Roskilde, medens OK Øst overtager pladsen fra Allerød, som skal en tur op i 1. division.

 

Vi var noget handikappede af, at de fleste af vore eliteløbere både på herre og damesiden ikke kunne deltage. Men andre trådte ind i deres sted, og høstede gode point.

 

Vi opnåede også flotte førstepladser på 7 ud af de i alt 17 baner ved: Elena Zabrodska (D1), Robert Kovacs (H1), Mikkel Lyskjær (H3), Annlou Husen (D4), Eva Sebok (D7), Bela Sebok (H7), og Filip Nielsen (D/H9).

 

Tak til alle for en flot indsats!

Peter Reinholdt

 

Skrevet [06/10-2014] af Peter Reinholdt

 

Gå til toppen!

Nyt samarbejde med Hillerød Fysioterapi og Træningscenter (HFTC)!


hftc FrederiksborgCentret
Milnersvej 39, 3400 Hillerød

Farum OK og Tisvilde Hegn OK har indgået aftale med HFTC om samarbejde for at gøre Løberen Skovmarathon mere kendt i Hillerød og for at Løberen Skovmarathon kan hjælpe HFTC med at få nye kunder fra deltagerkredsen i vores løb.

Derfor håber vi alle medlemmer både i Tisvildehegn OK og i
Farum OK vil hjælpe med at udbrede kendskabet til HFTC og
meget gerne benytte deres tilbud om træning eller fysioterapi, hvis I har interesse for det.

Vi har fået en rigtigt god aftale med HFTC om at medlemmerne i vores to klubber får en klækkelig rabat, når vi får foretaget en kort fysioterapeutisk screening. Hvis vi viser bevis for, at vi i 2014 har betalt kontingent til en af vores klubber, får vi screeningen for 100 kr. (normalpris: 350 kr.). Hvis screeningen derudover leder til et behandlingsforløb, refunderes de 100 kr.
OBS: Der skal bestilles tid til screeningen i forvejen på 26 23 11 11 eller thomas@hftc.dk.

 

Bemærk dog, at aftalen i første omgang kun løber til 1. december 2014 og denne ordning derfor kun løber dertil. Vi håber dog, at samarbejdet bliver så stor en succes for begge parter, at vi vil kunne forlænge samarbejdet i de kommende år.

Velkommen til HFTC som samarbejdspartner for Løberen Skovmarathon.

 

Skrevet [03/10-2014] af Helge Lang Pedersen
Rettet [30/10-2014] af Kit Lang Jørgensen

 

Gå til toppen!

Klubjakker til salg!


overtræksdragt modelfoto

2 stk. pæne brugte Farum-klubjakker til salg!

 

Til Salg
1 stk Farum OK overtræksjakke str. XL 250 kr.
1 stk Farum OK overtræksjakke str.   L 250.kr.

De er ikke brugt mange gange og er som nye.

Henvendelse til
Else Andersen  Tlf nr 30717484
eller
Arne Andersen Tlf nr. 22273710

 

 

 









 

 

Skrevet [01/10-2014] af Arne Andersen

 

Gå til toppen!

Tag på O-kursus i Farum 25/10!


DOF kursus

Det er aldrig for sent!

Løb og lær - O-teknik kurser for voksne!

 

Dansk Orienterings-Forbunds Breddeudvalg inviterer alle interesserede >20 år til o-teknik kurser:

 

Lørdag den 25. oktober 2014 kl. 09:30-15:00 i Farum.

 

Der undervises på 3 forskellige niveauer: Begynder, Let Øvet og Øvet.


Se indbydelsen her ...


Tilmeldingsfrist 23/10!

 

Skrevet [29/09-2014] af Peter Reinholdt
Rettet [21/10-2014] af Kit Jørgensen

 

Gå til toppen!

Indbydelse til novemberklubtur d. 14.-16. november


åhus

Årets klubtur til Furuboda ved Åhus i Sydsverige er som tidligere år en fællestur med Tisvilde Hegn OK i weekenden d. 14.-16. november.


Turen er også for familiemedlemmer, der ikke vil løbe o-løb ”hele” weekenden, da det er muligt at gå ture, shoppe i Kristianstad eller slappe af i fællesstuerne imens vi andre løber.


Tilmeldingsfrist 10/10!!! Se tilmeldingslisten og læs mer her ...

 

 

Skrevet [25/09-2014] af Anette Holm/Steen Stausholm

 

Gå til toppen!

Nu gælder det! Er du tilmeldt Div.matchen?


Teglstrup Hegn - Hammermøllen

Kære klubkammerater,

Om knapt to uger, søndag den 5. oktober, gælder det kampen om at forblive i 2. divison.

 

Vi tabte den første divisonsmatch i Hvalsø, og fik til gengæld en flot delt førsteplads i øsende regnvejr i Sorø.

 

Det var dog ikke nok til at vi skulle kæmpe om oprykning til 1. division. I stedet skal vi kæmpe med de to bedste klubber fra 3. division og Ballerup OK om, hvilke 2 klubber der skal ligge i 2. division til næste år - og hvilke, der skal være i 3.

 

I er mange, der har tilmeldt jer i weekendens løb så vi er pt. 42 tilmeldte - og vi har indtil på fredag den 26. september inden kl. 17 til forhåbentlig at forøge det antal en del mere.

 

Løbet bliver i Teglstrup Hegn, så det er ikke langt væk.

 

Vi har på forhånd fået afbud fra nogle af vore største pointslugere, så det er ekstra vigtigt at få alle afsted - opså dig!

 

Husk at turneringsreglerne er skruet sådan sammen at det er vigtigt at være repræsenteret på alle baner. Mange vil kunne give point blot ved at gennemføre deres bane uanset løbstiden.

 

Andre aktiviteter:

Fremadrettet har vi mange aktiviteter i støbeskeen, hvor det er os der arrangererer. Derfor vil nogle af jer nok blive kontaktet med anmodning om at hjælpe. Det er som regel rigtig hyggeligt at arrangere stævner, især når vi er mange nok. Og der er brug for både jer med de sociale kompetencer og dem med det o-tekniske i orden! Det drejer sig om:

Dato Aktivitet
25. oktober Voksenkursus  (her kunne nogen af jer også overveje at melde jer som kursister i stedet).
  2. november Skovmarathon
14. december Vinterlangdistanceløb
11., 18. og 25. januar Motions-o-løb for Furesøborgere i Farum Lillevang
25. februar Natcup i Lystrup
19. april Divisionsmatch for 3-6 division (medmindre vi selv havner i 3. division) i Gl Grønholt
25. april Findvejidagen

 

Med o-hilsen og forhåbentlig gensyn i Helsingør

Peter Reinholdt

 

Skrevet [22/09-2014] af Peter Reinholdt/Kit Jørgensen

 

Gå til toppen!

Se ungdomskalenderen for september- oktober!


Allehelgensaftensuhygge Så er efterårets ungdomskalender klar!

 

Læs bl.a. om de sidste træninger inden efterårsferien, Skovcup afslutning, klubtur til DM'er og Divisionsmatchen d. 5. oktober - samt Halloweeeeeeen d. 30. oktober!

Husk også at tilmelde dig til Novemberhyggeturen! Den ligger - som navnet siger - godt nok først i november, og er derfor ikke med i kalenderen endnu (se i stedet nyheden lidt længere nede end denne), men tilmeldingen er allerede åben, og vi vil gerne have dig - og evt. dine forældre - med smile.

 

Klik videre til ungdomskalenderen her!

 

Første Skovcup til næste år er d. 29.04. ved Hillerød. Skovcup kalenderen kommer i løbet af vinteren på skovcup.dk, der i øvrigt har fået en fin ny hjemmeside.

 

Skrevet [09/09-2014] af Masha Semak/Kit Jørgensen

Rettet [22/10-2014] af Kit Jørgensen

 

Gå til toppen!

Ungdomstræningen starter allerede i uge 36!


FOK u-løbere Træningen starter fredag d. 5. september og er for børn og unge i alderen 8-14 år.

 
Vi mødes hver fredag kl. 17.00 i klubhuset (Ryttergårdsvej 104, 3520 Farum) og slutter samme sted kl. 18:30.
Efter træningen vil der være saft og frugt.

Vi gennemfører træningen i al slags vejr, dog ikke i tordenvejr smile. Så tag skiftetøj med, hvis det regner smile

 

Tag gerne dine kammerater med. Det koster ikke noget at deltage de første par gange.

 

Skrevet [27/08-2014] af Masha Semak

 

Gå til toppen!

Når dagene bliver korte er det tid til klubbens Novemberhyggetur!


Furuboda Nu er tilmeldingen åben til den traditionelle tur til Åhus i Sydsverige!


Når vi om et par måneder når frem til november, hvor årets Skovmarathon er vel gennemført og en del af os har stridt os igennem den 51. Jættemil, er det tid at se frem til klubbens store novemberhyggetur! Den går som sædvanlig til Furuboda ved Åhus, Sverige, den 3. weekend i november, dvs. d. 14.-16/11!

 

Dder bliver masser af liv omkring aktiviteterne, der blandt andet omfatter: natløb, o-løb, adventure-race og stafetmesterskab, og ikke at forglemme for vandhunden – en tur i svømmehallen.

Programmet omfatter selvfølgelig også plads og tid til at få god mad serveret og til at hygge sig sammen med de andre deltagere. Tag også gerne ikke-løbende familiemedlemmer med - der er god mulighed for at shoppe i Kristiansstad, gå tur til stranden og i skoven, lege lige udenfor døren, eller bare sidde i sofaen med en god bog, mens vi andre løber! Og man bliver ikke shanghaiet som weekend-madmor af den grund, for næsten al maden bliver serveret for os!

Overnatningsformen er i værelse med bad (begrænset antal pladser) eller på hårdt underlag i gymnastiksalen.

 

Du kan se det udførlige program for turen samt deltagerlisten her. Skriv weekenden i din kaldender og tilmeld dig allerede nu - og det kan være en god idé at gøre det tidligt, hvis du gerne vil lægge beslag på et af værelserne!

Skrevet [27/08-2014] af Steen Stausholm/Anette Holm
Rettet [15/10-2014] af Kit Jørgensen

 

Gå til toppen!

Midgårdsormen set i Rude Skov!


midgaardsormen I nærheden af Maglebjerg ...

 

En ny, lyseblå udgave af Midgårdsormen blev natten til søndag set slange sig rundt i Rude Skov.
OK, naturligvis er der her ikke tale om det gamle sagnuhyre, men om den traditionelle danske ti-tursstafet, der følger lige efter DM-Mellem.

 

Farum OK's normalt hurtigste løbere var ikke til start fra stævnepladsen neden for Maglebjerg denne nat, men ikke desto mindre gennemførte en flok beslutsomme Farumløbere alle ti ture i nattens mulm og mørke og i al slags vejr.

 

Til lykke med inddsatsen til de ti, der forsvarede klubbens farver på de krævende baner, mens vi andre sov sødeligt under dynen!

 

Farums nathold bestod af: Claus Rytter Larsen, Nicolai Kliem, Masha Semak, Steen Stausholm, Brian Lyskjær, Kai Beck-Andersen, Mikkel Lyskjær Jensen, Jens Behrend, Bodil Karlsmose Kliem og Malthe Gaarsdal. Se resultater her.

 

Også til lykke til vores faste samarbejdspartner Tisvilde Hegn OK med sejren i hovedklassen!

 

Glemte sager fra DM-Mellem:

Da teltet var tømt lå følgende tilbage:

  • En langærmet sort superundertrøje af mærket McKinley.
  • En hvid Farum trøje str. L.
    Steen hænger den i garderoben i løbet af den kommende uge

Skrevet [26/08-2014] af Kit Jørgensen
Rettet [27/08-2014] af Kit Jørgensen

 

Gå til toppen!

Kom til klubaften i september!


aftensol Næste klubaften afholdes torsdag d. 18/9 kl. 19.30-21.30!


Vi følger samme gode koncept som tidligere:

 

Tekniktræning, der den dag foregår i Ravnsholt, derefter bad og omklædning i klubhuset, og et let måltid.

 

Derpå klubaften med et oplæg/en aktvitet. Alle er velkomne, også større u-løbere, da programmet også vil være "u-venligt" smile.

 

Nærmere program følger, men reservér aftenen i din kalender allerede nu.


Skrevet [21/08-2014] af Anette Holm

 

Gå til toppen!

Delt sejr til Farum OK i Divisionsmatchen!


Farum OK kage FLOT PRÆSTATION VED SØNDAGENS DIVISIONSMATCH VED SORØ!

50 FOK'ere havde trodset denne sommers mest elendige vejr, og mødt op i øsende regnvej i Broby Vesterskov ved Sorø. Her blev vi mødt med et i øvrigt fortræffeligt arrangement i en dejlig skov, med et godt kort og glimrende baner.

 

Vi slog Ballerup og Roskilde og endte uafgjort med Allerød!

 

Et meget flot resultat, som skyldes en kombination af fremragende præstationer af vore topløbere, og både stabile og ekstraordinære indsatser fra mange andre, som vi havde fået fordelt godt på banerne, og optimeret pointhøsten. Vores eliteløbere leverede hele vejen rundt, og skal ikke remses op her.

Én præstation fortjener dog at blive særligt fremhævet. Mikkel Lyskjær Jensen vandt bane H3, og gav dermed hele feltet af H16, H50 og H55 baghjul. Det lover godt for fremtiden!

Se resultater og stræktider her.

 

Der var kageorgie i teltet bagefter. Ikke mindst denne flotte Farum OK-kage, som Mette og Marie havde kreeret.

Tak for flot fremmøde og en super indsats fra alle.
Peter Reinholdt


Skrevet [17/08-2014] af Peter Reinholdt.

 

Gå til toppen!

Skovcup og ungdomstræning i efteråret


skovcup Så starter efterårssæsonen!


Efterårets SkovCup-sæson starter allerede på onsdag d. 13. august i Aldershvile/Bøndernes Hegn.
Læs mere om Skovcup på: http://wps.skovcup.dk/ eller på https://www.facebook.com/skovcup.

 

Klubbens ungdomstræning for de 8-14-årige starter i uge 38 og vil fortsætte frem til Skovcup start i april 2015.

Der vil komme mere info om ungdomstræning i uge 36.


Skrevet [11/08-2014] af Masha Semak

 

Gå til toppen!

Hyggelig indkvartering til DM-weekenden - meld dig til nu!


DanCamp Kolding City - hytte set indefra Skal du til DM i Jylland 13.-14. september og vil gerne bo sammen med klubfæller? Og nyde godt af fælles kørsel til og fra løbet?


Farum OK har bestilt 5 hytter i DanCamp Kolding City fra fredag d. 12. til søndag d. 14. september. Det er ganske tæt på løbsområdet og stævnepladsen til DM-Stafet om lørdagen.
Du kan også se indbydelsen til DM Lang/(Klassisk) søndag i Munkebjerg Vest her
Der er i hvert hus 1 værelse med 2 senge, en hems med 2 sovepladser og en dobbelt sovesofa i stuen, derudover stue, køkken, bad og toilet.

Vi kan således få nogle hyggelige timer sammen før og efter løb. Morgenmad, frokost og aftensmad kan vi også arrangere i fællesskab. Det finder vi ud af, men udgifterne hertil kommer selvfølgelig oveni.

Overnatningen koster ca. 200 kr pr person. Og der er endnu nogle ledige pladser.

Send en mail til eller ring, hvis du vil bruge dette tilbud.
Hilsen Kai Beck-Andersen, Farum OK, tlf 44 95 05 29

 

VIGTIG Information fra arrangørerne:
Der afholdes Broløbet Storebælt lørdag fra Korsør til Nyborg med start kl. 16.00, så der
må påregnes længere transporttid - sandsynligvis også inden broløbet p.g.a. klargøring.


Skrevet [06/08-2014] af Kai Beck-Andersen
Rettet 31/08-2014 af Kit Jørgensen

 

Gå til toppen!

Husk at tilmelde jer til divisionsmatch 17. august


Broby Vesterskov Divisionsmatch søndag den 17. august i det skovrige område ved Sorø


Kære o-løbere,

Sommerferien står for døren for de fleste, og når vi kommer tilbage starter o-løbssæssonen igen. Denne gang med en tidlig vigtig begivenhed, nemlig divisionsmatch søndag den 17. august i det skovrige område ved Sorø, hvor vi ikke løber særlig tit. Se indbydelsen her.

I de seneste divisionsmatcher har det knebet med resultaterne af den simple årsag, at vi har haft lidt færre deltagere end de konkurrerende klubber. Det nye divisions-reglement favoriserer mange deltagere, så hvis vi ikke kan stille op i alle klasser taber vi simpelthen på det. Derfor lad os alle tage i skoven den dag, og husk at selvom du langt fra er nogen rutineret o-løber, kan det meget vel være din deltagelse, som giver os de afgørende point!

Det er også i sig selv hyggeligt at være mange på stævnepladsen. Det skaber atmosfære, og vi får mødt nogen af dem vi ikke har set i lang tid.

Aktivitetsudvalget har lovet at gøre det ekstra festligt denne gang med nogle aktiviteter ved klubteltet, herunder lodtrækning blandt de fremmødte om nyt løbetøj.

Kom og vær med - tilmeld dig på o-service, eller send svarmail, hvis du har problemer med o-service.

God sommerferie!

Skrevet [30/06-2014] af Peter Reinholt
Rettet [30/07-2014] af Kit Jørgensen

 

Gå til toppen!

Se den nye ungdomskalender for juni-september!


O-Ringen 2014 terræn Så er der en dugfrisk ungdomskalender på banen!

 

Læs bl.a. om de sidste træninger inden ferien, klubtur til Sverige og Divisionsmatchen lige efter sommerferien - d. 17. august!

 

Gå videre til kalenderen her!

 

Tekniktræningslisten er også lige på trapperne, så kig ind på siden efter den i starten af næste uge!

 

Første Skovcup efter ferien er d. 13. august. Skovcup kalenderen kommer i løbet af sommeren på skovcup.dk.

 

Skrevet [13/06-2014] af Masha Semak/Kit Jørgensen

 

Gå til toppen!

Velgennemført Sydbank Farum Sø Løb i smukt vejr!


start farum sø løb børnestart børnestart Så fik vi endnu engang et flot og velafviklet Farum Sø Løb i hus.

 

Vi havde en del panderynker i perioden op til løbet på grund af svigtende tilmelding. Vi tror det blandt andet skyldes, at den sædvanlige løbsdag første søndag i juni i år faldt sammen med Kristi Himmelfart.

Til gengæld gik det strygende med eftertilmeldingerne lige op til løbet. De 650 numre vi havde fået bestilt viste sig derfor at være for lidt, så vi måtte ty til genbrug af numre fra løbere, som ikke deltog, samt printning af ekstra numre på selve dagen.

I år var første gang vi afprøvede samarbejdet med løbets nye hovedsponsor Sydbank, samt vores nye samarbejdspartner Blovstrødløverne. Med begge disse har vi indgået aftale om samarbejde for de næste to års løb også.

Inden vi var færdige med at rydde op inde på pladsen, kunne man finde denne her besked på løbets facebookside:

"Netop hjemkommet fra en super løbeoplevelse ved Farum Sø 2014.
Helt fantastisk rute med meget fint varieret terræn og smukke omgivelser. Super professionelt arrangement med velafmærket rute og glade hjælpere. Tak - vi kommer helt sikkert igen."

 

Tak til alle hjælperne som sikrede at det hele klappede!

Peter Reinholdt.


 

 

 

Klik på billedet for at se det i stor udgave. Se flere billeder på facebook.

 

Skrevet [03/06-2014] af Peter Reinholdt/Christian Friis, Blovstrød Løverne/Kit Jørgensen

 

Gå til toppen!

Slip let over aftensmaden på torsdag: Grillaften!


grill HUSK at vi på torsdag har klubaften med grill:
Inspiration til konkurrencer
Aktiviteter og hyggeligt samvær


Kære alle medlemmer!

 

Kom til forårets klubaften torsdag d. 22. maj kl. 19!

 

Vi mødes i klubhuset efter tekniktræningen (i Lille Hareskov se info herom i kalenderen), dvs. ca. kl. 19.


Her er der mulighed for et bad, før du lægger din mad på grillen.

 

Medbring mad til grillen og drikkevarer.

Der er grill og kul, tallerkener, bestik, glas og kaffe/te og kage (det hører jo til!) i klubhuset.

 

Alle er velkomne - også uden at have været til træning først.

 

Tilmelding til Bodil eller via SMS på mobilnr. 2674 9862. Skriv dit navn og antal personer.

 

Tilmeldingsfrist er helst d. 20/5, så vi kan købe grillkul og bage kager til alle! Senere: ring og spørg!

 

På gensyn til klubaften
Aktivitetsudvalget


Skrevet [20/05-2014] af Anette Holm/Kit Jørgensen

 

Gå til toppen!

Jens Knud på toppen - og andre gode placeringer!


Jens knud Ved weekendens SM-Lang, på usædvanligt lange og hårde baner som efterårsstormene havde sat sine spor på, satte Jens Knud Maarup igen konkurrenterne til vægs.
Også Lea og Annlou tog gode placeringer hjem!


Jens Knud holdt igen klubbens fane højt og satte konkurrenterne på plads med næsten 3 minutter i H45. I D21 tog Amager OK lidt uventet førstepladsen - dog viste vinderen, Anna Edenbrandt, sig at være en dame med en fortid i Lunds OK og pæne meritter. Lea kom ind på en 3. plads på den 13 km lange bane.

 

I D60 fik Annlou Husen sølv, med en pæn margin ned til de fleste af de øvrige deltagere.

 

Læs mere om SM på DOF's hjemmeside og se alle resultater her.






 

 

Skrevet [19/05-2014] af Kit Jørgensen
Foto: Helge Lang Pedersen.

 

Gå til toppen!

Rapport fra 10-mila - med TV-kokke!


10mila Copenhagen O havde både senior- og juniorhold med til 10-mila, der klarede sig godt, ikke mindst takket være et rigtig godt forplejningsteam, der fik stor opmærksomhed på 10milas storskærme.


10-milas eget TV-hold var rundt på pladsen i nattetimerne, og fik et interview med kokkene, Benny Aaen og hans medkok Søren, og indslaget blev vist både live om natten og i løbet af dagen. Bl.a. fik TV-holdet en prøve på desserten, en superb banana-split.

 

Det skal også nævnes, at OK Pans damehold med bl.a. Signe Søes tog den første danske sejr i 10mila.
Farum-Tisvildes herrer har tidligere haft en flot score med en 5.plads.

 

Læs hele beretningen om turen og om, hvordan holdene klarede sig her på Cph-O's hjemmeside.

Skrevet [07/05-2014] af Masha Semak/Kit Jørgensen

 

Gå til toppen!

Sydbank og Blovstrød Løverne går ind i Farum Sø Løb!


fsl Farum Orienteringsklub og Sydbank indgår samarbejde, så fremover er løbsnavnet "Sydbank Farum Sø Løb".


Vi har fra i år etableret et nyt og spændende samarbejde med Sydbank om afholdelse af det årlige Farum Sø Løb. Det vil give os basis for en mere langsigtet planlægning og dermed flere muligheder for at udvikle løbet fremover.

Desuden har vi fået løbeklubben Blovstrød Løverne ind som medarrangør fra i år, hvilket tilfører os yderligere erfaring og energi til at udvikle løbet til glæde for os og deltagerne.

Hjælpere søges!

Hvis du plejer at hjælpe til og vil have fornøjelsen igen i år, så gå straks ind nederst på forsiden og meld dig til som hjælper. Skriv gerne hvad du plejer at gøre - og gerne vil i år. Vi kan ikke helt love at alle ønsker bliver opfyldt, men håber at du er med på holdet, når det går løs :).
Har du ikke prøvet at hjælpe til før, kan vi fortælle at det plejer at være rigtig hyggeligt at være med på dagen, og du er meget velkommen! Meld dig til nederst på forsiden!

Kan du ikke være der på dagen, har vi også brug for assistance i dagene op til løbet, f.eks. til kuvertpakning midt i ugen, nummerudlevering på Bytorvet fredag og lørdag samt opstilling af stævneplads lørdag eftermiddag/aften i Farum Park.


Skrevet [06/05-2014] af Kit Jørgensen

 

Gå til toppen!

Klubaften 22/5: Inspiration, aktiviteter og hygge!


grill Klubaften med grill:
Inspiration til konkurrencer
Aktiviteter og hyggeligt samvær


Kære alle medlemmer!

 

Kom til forårets klubaften torsdag d. 22. maj kl. 19!

 

Vi mødes i klubhuset efter tekniktræningen (i Lille Hareskov se info herom i kalenderen), dvs. ca. kl. 19.


Her er der mulighed for et bad, før du lægger din mad på grillen.

 

Medbring mad til grillen og drikkevarer.

Der er grill og kul, tallerkener, bestik, glas og kaffe/te og kage (det hører jo til!) i klubhuset.

 

Alle er velkomne - også uden at have været til træning først.

 

Tilmelding til Bodil eller via SMS på mobilnr. 2674 9862. Skriv dit navn og antal personer.

 

Tilmeldingsfrist er d. 19/5, så vi kan købe grillkul og bage kager til alle!

 

På gensyn til klubaften
Aktivitetsudvalget


Skrevet [26/04-2014] af Anette Holm/Kit Jørgensen

 

Gå til toppen!

Overnatning til Höst Open på Bornholm!


höst open

Vi har modtaget følgende invitation fra Casper Sørensen, OK Øst:

 

Hej Nabo-klubber og Amager-venner,

Vi er ved at arrangere tur til Höst Open (25.-26. oktober (red.)), og har fået en ok aftale med et hotelpensionat i Allinge, meget tæt på Hammeren. Se www.verona.dk.


Jeg har lovet at spørge om andre klubber kunne være interesserede - så den er hermed givet videre.
Vi har pt. forhåndsreserveret 20 pladser.

Prisen er 1.100 kr / pers. for overnatning og mad fra fredag aften til søndag frokost.
Stedet er super lækkert, jeg har været der 2 gange i forbindelse med Etape Bornholm - til gengæld er det jo ikke helt billigt.


Alt pånær drikkevarer til maden er inkluderet, og maden er ganske enkelt i topklasse.

I kan kontakte dem på eller via (som I under alle omstændgiheder gerne må henvise til).

--
Vh.

Casper Sørensen
OK Øst


Skrevet [24/04-2014] af Kit Jørgensen

 

Gå til toppen!

Signe Søes vinder guld ved EM-mellemdistance!


Signe vinder EMSigne Søes, der løb for Farum OK indtil hun flyttede til Århus, gjorde et imponerende come-back på den internationale scene, ved at tage guldmedaljen ved EM.

P.g.a. en arrangørfejl måtte kvalifikationsløbet diskvalificeres, så alle startede efter lodtrækning. Signe startede derfor meget tidligt og fik rigtig lang tid at vente i mål, mens de øvrige konkurrenter løb ind. Men tiden holdt, og nærmeste konkurrent blev Maja Alm, der tog sig af sølvmedaljen. På 3. pladsen kom Tove Alexandersson, der dels lavede lidt fejl på både post 14 og 15, og dels var uheldig at hænge i noget pigtråd med håret på vej til sidste post. Ida Bobach bommede post 9 og 13 efter ellers at være startet rigtigt godt ud, men sluttede som nr 9.
Danmark endte således med hele 3 damer i top-10!

Maja og Signe ved EM. Foto: DOF

Læs mere på DOf's nyheder og se Helge's interview med Signe her.

 

Stort til lykke til Signe!


Skrevet [15/04-2014] af Kit Jørgensen

 

Gå til toppen!

Mange glade deltagere til Findvej i Farum Lillevang!


findveji75 glade mennesker fik en positiv oplevelse af o-sporten ved Findveji arrangementet i Farum Lillevang lørdag

På trods af halvdårligt vejr dukkede hele 75 personer op til vores Findveji Farum Lillevang på Findveji-dagen lørdag den 5. april. Vi havde endda fået yderligere konkurrence fra søsterarrangementet i Søllerød, som kronprinsen besøgte.

Vi tilbød fire baner på hhv. 2, 3, 4 og 6 km på de faste poster, samt en sprintbane med SI-tidtagning. Som sidste år sponserede REMA1000 bananer og saft.

 

 

Skrevet [06/04-2014] af Peter Reinholdt/Kit Jørgensen

 

Gå til toppen!

Startlister og instruktion til COWI-Divisionsmatchen på søndag!


divisionsmatch startVi har nu fået startlister og instruktion fra Hvalsø OK til COWI-Ligaen Divisionsmatchen på søndag.

 

OBS: Per Meyhoff, Anette Holm og Steen Stausholm har fået nye starttider pr.søndag morgen, da de var blevet indplaceret forkert af arrangøren. De løber nu hhv. Bane 1 og Bane 3B. Startlisterne er opdateret her på siden, men listerne på O-Servie var ikke opdateret her til morgen. Der er ikke andre ændringer på startlisten.

 

Se dem her:

Instruktion

 

Startliste - klasser           Startliste - klub

 

Hvis du mangler kørelejlighed, så ring i god tid til Peter (se tlf.nr i bundlinjen på siden).

 

Vi ses i Hvalsø-skovene på søndag!

 

 

Skrevet [03/04-2014] af Kit Jørgensen
Rtet [06/04-2014 af Kit Jørgensen

 

Gå til toppen!

Er du klar? Tekniktræningen starter igen på torsdag!


divmatchNu har vi fået sommertid - og det betyder samtidig at TEKNIKTRÆNINGEN er i gang igen!
Benyt chancen til at få teknikken pudset af inden - og ind imellem - Divisionsmatchen, Påskeløbene og alle de andre konkurrencer i foråret!


Tekniktræningen foregår i samarbejde med Allerød og Ballerup OK - med lærerige træningsmomenter kreeret af Masha.

 

På torsdag d. 3. april foregår træningen i Ganløse Eged med start fra Lerbakkehus på Lyngevej, og momentet er kompas-ind/og udløbsretning. Første instruktion foregår kl. 17:15, derefter hvert kvarter.

 

Du kan se planen for alle tekniktræningerne i april og maj her. Husk at det også er rigtig god træning for voksne! Så mød op og få fif til at komme hurtigere gennem skoven!

 

Skrevet [31/03-2014] af Masha Semak/Kit Jørgensen

 

Gå til toppen!

Tak fra DM-Nat Team Stævnelederne!


jaegerspris ved dagKære O-venner,


Nu er DM-nat 2014 overstået, og det gik helt efter den lagte plan, og blev et meget vellykket arrangement.

 

Det at gennemføre et så stort arrangement kræver en kæmpe indsats af mange gode kræfter. Det har endnu engang vist sig, at der er rigtig mange af klubbens medlemmer, som gerne påtager sig at yde en indsats.

 

Vi har som stævneledere haft en virkelig god oplevelse med det samarbejde, der har været ..

 

Læs hele hilsenen fra stævnelederne her.

 

Foto lånt fra DOF's nyheder, der viser hvordan nogen af arrangørerne har oplevet Jægerspris Nordskov under forberedelserne..

 

Skrevet [31/03-2014] af Bendt Frandsen/Søren Færch / Kit Jørgensen

 

Gå til toppen!

DM-Nat succes med gode baner, godt vejr og live tracking fra skoven!


dm-nat vindereFarum OK afviklede i aftes DM-Nat i Jægerspris Nordskov - og der var ros til kortet og Ole Husen's udfordrende baner. Vi var også heldige med godt løbevejr. Der blev vist online tracking af D21 og de fleste af H21 løberne i hallen, der udgjorde den lille, men hyggelige indendørs stævneplads.

 

Du kan stadig se trackingen fra skoven - nu som replay - ved at gå ind på løbssiden og trykke på Tractrac knappen.

 

D21 blev vundet af Emma Klingenberg i fin stil, med Ida Bobach på 2. pladsen, mens Lea Reime - som bekendt fra Farum - fik en flot bronze placering. Se fotoet.

 

I H21 vandt Søren Schwartz foran Tue Lassen og Rasmus Djurhuus. Rasmus Søes kom ind på en 6. plads. Der var ikke så mange andre startende fra Farum, da vi jo arrangerede mesterskabet, men bl.a. skal det nævnes at Jens Knud Maarup igen gjorde rent bord med en guldmedalje i H45 og at Bodil fik en 4. plads i D45.

 

Foto lånt fra DOF's nyheder, hvor du kan læse mere om DM-Nat.

 

Skrevet [30/03-2014] af Kit Jørgensen

 

Gå til toppen!

Mød DOF's nye formand i Farum!


Walther RahbekDOF's nyvalgte formand, Walther Rahbek, er i København tirsdag den 1. april og vil denne dag meget gerne tage en snak med en klub i området omkring DOF’s arbejde og elementer i en kommende strategi.

 

Vi har skyndt os at invitere Walter til Farum - så udnyt denne lejlighed til at møde den nye formand og være med til at sætte dit præg på DOF's strategi!

 

Er du enig i DOF's nuværende linje - eller har du holdninger, du gerne vil frem med, så er der en rigtig god chance her!

 

Du er også velkommen, selv om du bare gerne vil have et ansigt på den nye formand og høre om hans visioner for fremtiden!


Det foregår i Farum OK's klubhus tirsdag d. 1. april kl. 19-21.

Du må meget gerne lige melde tilbage , om du kommer!

 

Foto lånt fra DOF's nyheder.

 

Skrevet [17/03-2014] af Kit Jørgensen

 

Gå til toppen!

Yes - der er snart COWIligaen/Divisions-match! Tilmeld dig nu via O-service ...!


hvalsøFørste afdeling af COWI-ligaen alias Divisionsmatchen finder sted i Hvalsø skovene søndag d. 6. april!

 

Hvalsøskovene er et spændende og bakket område der er sjovt at løbe i, så alene af den grund er det oplagt at sætte dagen af.
Og det har jo vist sig de foregående år, at vi klarer os godt, når alle mand kommer af hus, så din deltagelse er vigtig!

Tilmeld dig snarest muligt i O-service, så holdstillerne og vi andre kan glæde os til at se dig smile! Sidste tilmeldingsfrist er 28. marts.

 

Samkørsel

Vi skal løbe på Midtsjælland, og der er et stykke at køre, så hvis du har ekstra plads i bilen - eller gerne vil køre med - så skriv det i O-service i kommentarfeltet "Bemærkning til egen klub", når du tilmelder dig!

 

Skrevet [16/03-2014] af Kit Jørgensen

 

Gå til toppen!

Vil du være hjælper på Findveji dagen?


findveji

Findveji dagen finder sted lørdag d. 5. april - og arrangørerne vil være rigtig glade, hvis du har tid og lyst til at hjælpe med på dagen?

 

Arrangementet foregår fra legepladsen i Garnisionsparken fra kl 13, så du skal kunne være der senest 12.30. Vi vil også gerne høre fra nogle enkelte, der måske kan komme kl 12 og hjælpe til med pakning fra klubhuset.


Arrangementet varer til ca kl 16. Læs mere om Findveji dagen i Farum her.
De opgaver, der skal klares, fordeles senest på dagen, men har du specifikke ønsker vil de blive forsøgt indfriet.


Du bedes skrive direkte om din deltagelse.

 

Skrevet [16/03-2014] af Per Meyhoff-Madsen/Kit Jørgensen

 

Gå til toppen!

Ny U-kalender for marts-maj - og Tekniktræning for alle!


forårDu kan nu se i den nye aktivitetsplan, hvad Ungdomsafdelingen har lagt op til af aktiviteter i løbet af foråret!

 

Bemærk bl.a. at der meget snart er både KUM udtagelsesløb og at vi skal løbe Divisionsmatch - der i år også hedder COWI-ligaen. Men uanset navnet er det vigtigt at vi alle møder op smile! meld dig straks til på O-service eller hos dine ungdomsledere!

 

Tekniktræningen i samarbejde med Allerød og Ballerup OK - og med Mashas seje træningsmomenter - starter op igen torsdag d. 3. april. Indtil da er der fortsat vintertræning og ungdomstræning torsdag og fredag.

 

HUSK at tekniktræningerne også er rigtig god træning for voksne! Så mød op og få fif til at komme hurtigere gennem skoven!

 

 

Skrevet [14/03-2014] af Kit Jørgensen

 

Gå til toppen!

Resultater og billeder fra klubmesterskabet!


u-løbere

Dag-klubmesterskabet blev afviklet i super forårsvejr i Valby Hegn ved Helsinge.

 

Stemningen var høj og der blev løbet godt til i alle klasser.

Eneste lille plet på arrangementet var en fejlanbragt post, der kostede en del løbere ekstra tid.

 

Klubmestre:

  • Nat-Klubmestre blev Lea Reime og Rasmus Søes
  • Dag-Klubmestre blev Lea Reime og Claus Larsen.

Resultater:

Desuden blev der kåret mestre i alle de andre klasser.

Du kan nu se både nat- og dag-resultaterne her.

 

Billeder:

Familien Kliem havde taget kameraet med i skoven, og du kan se en masse billeder fra løbet her.

 

Fest og præmieuddeling:

Om aftenen fortsatte vi med klubfest i den sædvanlige hyggelige stil med mange deltagere, spændende medbragte retter, underholdning bl.a. i form af o-sang, quiz, Catching Features match og en DJ, der fik mange ud på dansegulvet i aftenens løb.

 

Under middagen blev alle mestrene fejret - og da vi har skiftet fra at holde mesterskaber om efteråret til i foråret, kom både mestrenen fra 2013 og de nykårne mestre fra 2014 på podiet.

 

Ud over mesterskabspræmierne blev der også uddelt andre traditionsrige priser:

  • Helge Lang Pedersen fik Fiduspokalen bl.a. for sit store arbejde med Farum-Sprinten og assistance med Jægerspris kortet, da efterårsstormene har krævet ekstra indsats.
  • Vitus Woge Nielsen fik Racerbilen for bedste fremgang i ungdomsklasserne, og
  • Martha Kliem fik klubkammerat Pingvinen for sit godt humør og sin aktive medvirken til god stemning ved ungdomsarrangementerne.

Skrevet [10/03-2014] af Kit Jørgensen

Gå til toppen!

Instruktion, startsted og -tider til klubmesterskabet


vejr

Mødestedet med p-plads og start lige ved siden af er :
Helsinge Campingplads,
Bukkarvej syd i Valby Hegn ved Helsinge.

 

Mødetid i skoven er kl. 13.45, og der bliver start fra kl. 14 - ca. 14.30.

Startlisten og instruktionen kan nu ses på arrangementssiden.

 

Vi ses i morgen til et spændende klubmesterskab - sandsynligvis i dejligt forårsvejr!


 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skrevet [06/03-2014] af Anette Holm/Kit Jørgensen
Rettet [07/03-2014] af Anette Holm/Ki Jørgensen

Gå til toppen!

Har du et sted at sove til DM-Sprint/Ultralang i april?


Harrild Hede

Skal du til DM sprint i Lemvig
og til DM Ultralang ved Herning 26. og 27. april?

- Og har du et sted at sove?

 

Farum OK har bestilt overnatning på Herning Vandrerhjem; der er bestilt til 12 personer. Jeg har også bestilt aftensmad lørdag aften og morgenmad søndag morgen.


Jeg forestiller mig, at vi også arrangerer fælles kørsel til og fra løbene.

 

Skal du med og vil du køre og bo sammen med dine klubkammerater?


Så giv mig en mail – de første har allerede meldt sig!

 

Hilsen , Farum OK, tlf 44 95 05 29

 

Skrevet [05/03-2014] af Kai Beck-Andersen/Kit Jørgensen

Gå til toppen!

Sidste udkald hvis du vil være sikker på en plads på Furuboda sommerturen!


Klubtilmeldingsfristen for overnatning på Furuboda under O-Ringen 2014 nærmer sig hastigt. 

Vi skal inden 1. april endelig og bindende bekræfte bookningen.

 

Har du planer om Furuboda under O-Ringen (som vi har booket sammen med TisvildeHegn OK), må du meget gerne give besked snarest. Efter 20. marts tilbyder vi de ledige pladser til andre klubber!

 

Prisen for en seng & forplejning er i 2-sengsrum: 2.940 kr. og i 3-sengsrum: 2.660 kr. for hele ugen.

Der er i dag 11 tilmeldte fra Farum OK. Send en mail til med din bookning.

 

O-Ringen kommer som bekendt til Skåne i år, i områderne ved Kristianstad, som du sikkert har set i nogle af de blade, der har fulgt med Orientering bladet. Det er som tidligere nævnt lykkedes at booke den velkendte Konferensgården i Furuboda under O-Ringen med 7 overnatninger fra fredag 18/7 til fredag 25/7 2014. Vi har booket hele Konferensgården fælles med Tisvilde Hegn OK, dvs. 10 dobbeltværelser og 10 3-sengsværelser, spisesalen og opholdsrummet. Vi har også fået mundtlig OK til at sætte nogle telte op foran Konferensgården til de yngre deltagere.

 

Terræneksempel fra Ryssberget (O-Ringen foto):

O-Ringen 2014 terræn

Programmet for O-Ringen er traditionelt med 1. etape søndag og 5. etape fredag. Du kan også bare melde dig til et enkelt løb eller til MTB-O alternativet.

 

Du skal tilmelde dig til O-Ringen via Eventor (det svenske "O-Service"). Hvis du ikke allerede har oprettet et login der, gør du det ved at gå ind på Eventor, vælge først "Login" og derefter "Register". Her finder du en blanket, hvor du kan registrere dig under Danmark og Farum OK.

 

Hvis du har deltaget i O-Ringen før, så ved du hvad det drejer sig om, men ellers har du her alletiders chance for at opleve en helt speciel og kæmpestor o-folkefest (der endda samtidig holder 50-års jubilæum) - oven i købet uden at rejse langt for det!


Læs meget mere om O-Ringen her!

 

Detailprogram for ugen følger når tiden nærmere sig, men skynd dig at booke overnatning, hvis du vil bo på løbskortet for 3. etape!

 

Mange hilsner
Steen Stausholm


Skrevet [05/03-2014] af Steen Stausholm/Kit Jørgensen

Gå til toppen!

Stadig enkelte ledige pladser til fest og Dag-klubmesterskaber!


vinderpokal

Tilmeldingsfristen til klubfesten og Dag-klubmesterskabet er overskredet, men der er stadig mulighed for enkelte eftertilmeldinger - til Anette - se forsiden:

Til løbet er der kun enkelte ledige pladser, så tilmeld dig så hurtigt som muligt inden torsdag. Og til festen senest torsdag kl.  18, så festudvalget kan nå at klare indkøbene i god ro og orden smile!


Du kan se listerne over alle dem, der allerede er tilmeldt, og hele indbydelsen til dag-klubmesterskabet og festen her.

 

Vi ses på lørdag smile!

 

 

Skrevet [03/03-2014] af Kit Jørgensen

Gå til toppen!

Læs den spændende Formandsberetning og Generalforsamlingsreferatet!


malteSom bekendt er der lige afholdt Generalforsamling, blandt andet med hædring af klubmestrene for 2013 og genhør med alle de spændende begivenheder fra sidste år - og planer for året, der allerede er godt i gang.

 

Du kan nu læse Formandens indholdsrige beretning her - samt referatet fra Generalforsamlingen her.

 

 

 

 



 

Skrevet [25/02-2014] af Kit Jørgensen

Gå til toppen!

HUSK tilmelding til fest og klubmesterskaber NU!


ked bamse Husk at sidste tilmeldingsfrist til Nat-klubmesterskabet er i morgen, 26/2 på O-service!

Tilmeldingsfristen til klubfesten og Dag-klubmesterskabet er på lørdag d. 1. marts - til Anette - se forsiden.


Du kan se listerne over alle dem, der allerede er tilmeldt, og hele indbydelsen til dag-klubmesterskabet og festen her.

 

Mangler du nogen af "dine allerbesteste venner" på listen?

Fortvivl ikke - men ring i stedet til dem og aftal at I tilmelder jer omgående smile!

 

Vi ses smile!

 

 

Skrevet [25/02-2014] af Kit Jørgensen

Gå til toppen!

KUM for voksne - Kredsseniormatch i Tisvilde!


Så er der udsigt til mere løb og fest for de voksne - alle over 21!

Den gode gamle Kredsseniormatch med deltagere fra både Syd, Nord og Øst er genopstået - og finder sted i Tisvilde i starten af maj:


ksm

Østkredsen indbyder til Kredsseniormatch
lørdag den 10. – søndag den 11. maj 2014

 

med løb i Tisvilde Hegn begge dage og middag, fest, dans i Skt. Helene feriecenter lørdag aften.

 

Se indbydelsen her

 

Du kan tilmelde dig allerede nu via O-service.

 

Skrevet [31/01-2014] af Kit Jørgensen

Gå til toppen!

UDSALG hos SSport fredag/lørdag!


Vores samarbejdspartner på sidste års Farum Sø Løb holder VINTERUDSALG:


SSport

SSport's, der sidste år lagde et rigtig stort arbejde i Farum Sø Løb, holder vinterudsalg i Skodsborg i weekenden.

 

Det kører kun over 2 dage, åbningstiderne er som følger:

  • Fredag den 31. januar:  14-19
  • Lørdag den   1. februar: 10-16

Adressen er:
Skodsborg Strandvej 156, 2942 Skodsborg
Der er parkering lige uden for butikken
Der er også gode forbindelser med offentlig transport.


Alle varer i butikken er nedsat med 40% og der er også mulighed for endnu større besparelser.


Vi glæder os til at se dig.

MVH
SSport Teamet

 

Skrevet [30/01-2014] af Kit Jørgensen

 

Gå til toppen!

Klubfest (NY DATO) 8. marts! Feststemning, god mad, DJ og mesterfejring!


fest INVITATION til KLUBFEST:

Er der måske nogen bedre måde at starte løbs-sæsonen på end med klubmesterskaber efterfulgt af KLUBFEST?
Klubfesten lørdag d. 8. marts starter med en velkomstdrink i klubhuset kl. 17.30. Middag fra kl. ca. 18
.

 

Medbring en ret til den fælles buffet samt drikkevarer til eget forbrug.

 

Aftenen byder også på præmieoverrækkelse, uddeling af pokaler og ungdomsafdelingens særlige præmier og sikkert også et par af de klassiske o-løbsfestsange.

 

For at vi rigtig kan få noget motion denne dag, kommer der en DJ med festlig dansemusik, så ifør dig dine bedste dansesko og begynd træningen til festen i dag!

 

Pris for voksne 50 kr. som går til velkomstdrink, kaffe, DJ-musik og opvasker. Opkræves over løbskontoen.


Gratis for ungdomsløbere.

 

Tilmelding til senest d. 1. marts. Angiv om du er ungdomsløber.

 

Vel mødt alle sammen - små og store, nye og gamle medlemmer - og jeres familie!

Mange hilsner fra aktivitetsudvalget

 

Se hele invitationen og den foreløbige deltagerliste her

 

Skrevet [28/01-2014] af Anette Holm/Kit Jørgensen  

 

Gå til toppen!

Klubmesterskaber 5. og 8. marts!


natløb Indbydelse til NATKLUBMESTERSKAB 2014
Natklubmesterskabet afholdes onsdag d. 5. marts i forbindelse med SM-nat 1 i Lille Hareskov. Tilmelding på O-service senest d. 26. februar.


For at være med i kampen om at blive klubmester skal du tilmelde dig i din aldersklasse (eller den (hurtigere) klasse du evt. vil dyste med).
Flg. klasser (der parvis løber samme bane) slås sammen til klubmesterskabet: D45 og D55, H55 og H60, H70 og H75. Tilmeld dig i din egen aldersklasse, så "fletter" vi resultaterne.

 

 


divisionsmatch startIndbydelse til DAGKLUBMESTERSKAB 2014
Dagklubmesterskabet afholdes lørdag d. 8. marts i Valby Hegn, og arrangeres af Tisvilde Hegn OK bare for os.


Første start kl. 14.


Informationer om mødested, starttider mm bliver annonceret på hjemmesiden ca. en uge før mesterskabet.

 

Der er følgende klasser og banelængder:

  • Begynder ca. 2 km (H/D -10)
  • Let ca. 3 km (H/D 11-12, voksne begyndere)
  • Mellemsvær ca. 4 km (H/D 13-14, voksne B-løbere)
  • Svær ca. 5 km (D15-16, D 50-, H65-)
  • Svær ca. 6 km (H 15-16, H 50-60 D 17-20, D 21-45)
  • Svær ca. 9 km (H 17-20, H 21-, H 35-45)

Tilmelding til senest d. 1. marts. Husk at angive bane.

Skriv også gerne om du har brug for transport eller har plads i bilen til en eller flere.

 

Der er mulighed for bad, omklædning og opvarmning til festen i klubhuset, så man ikke behøver tage hjem mellem løb og fest.

 

Se hele indbydelsen og de foreløbige startlister her

 

Skrevet [28/01-2014] af Anette Holm/Kit Jørgensen
Rettet [12/02-2014] af Kit Jørgensen

 

Gå til toppen!

Lav et træningsløb i 2014 - og deltag i endnu flere!


LystrupGode venner - her er listen over de tirsdagstræningsløb, som Farum OK tilbyder på Karrusellisten i år.

Der har været et faldende deltagertal i de senere år. Derfor har jeg valgt også at tilbyde færre løb og så håbe på flere deltagere.
Har du mulighed at arrangere eller hjælpe til et eller flere løb - ja, .
Der skal bruges folk til banelægning, udsætning af poster, indsamling af poster, salg af baner mlm kl 17 og 19.30.

 

Bemærk også karruselløbsdatoerne, hvis du bare vil ud og få lidt god træning i en relativt nært liggende skov - og samtidig få lejlighed til en hyggesnak med nogen af de andre fra klubben smile! Se listen her

 

 

Skrevet [28/01-2014] af Kai Beck-Andersen/Kit Jørgensen  

 

Gå til toppen!

Ny U-kalender for feb. - apr.!


sneDu kan nu se i den nye aktivitetsplan, hvad Ungdomsafdelingen har lagt op til af aktiviteter i de første vinter- og forårsmåneder af 2014!

 

Bemærk bl.a. at der er både 2014 Nat-klubmesterskab, Dag-klubmesterskab og klubfest allerede i midten af marts!

 

Samt Danish Spring og ikke mindst divisionsmatch d. 6. april, hvor det er vigtigt at vi alle møder op!

 

Og ellers er der fortsat Vinter-cuppen, Nat-cuppen og alle de sædvanlige vinter-u-hygge-trænings-dage - måske endda i snevejr, hvis vi er heldige smile!

 

 

Skrevet [25/01-2014] af Kit Jørgensen                                                            (billede igen lånt fra KS).

 

Gå til toppen!

Nytårsbrev fra Formanden!


natløb Kære klubmedlemmer,
Godt Nytår!

 

Det var dejligt at se klubhuset stuvende fyldt efter juleløbet i december, hvor vi tilbageerobrede juletrolden!

 

Jeg håber at vi i 2014 vil se ligeså stor tilslutning til vore løb og sociale arrangementer.

 

Igen i 2013 deltog rigtig mange i vores efterhånden traditionsrige Furubodatur i november. Steen har begået det scoop at booke samme faciliteter til O-Ringen, som i år afholdes i Furuboda-området. Én af etaperne endda lige uden for døren. Det vil denne gang gøre det ud for vores årlige klubsommerlejr, som vi også har oplevet støt stigende tilslutning til de senere år.

 

På arrangementssiden sluttede vi året med et meget vellykket Farum Sprinten fra Farum Bytorv efter at have afviklet et flot Skovmarathon kort forinden. Nu kigger vi så frem imod den første større udfordring, nemlig at arrangere DM Nat den 29. marts i Jægerspris Storskov.


Klubmesterskaber og klubfest
I de senere år har vi oplevet en ret lav deltagelse ved vore klubmesterskaber. I 2013 havde vi valgt at bruge Allerød OK's mesterskabsarrangement; men vi må nok erkende at uge 42 for mange er et dårligt tidspunkt.

For at skabe mere opmærksomhed og stemning omkring vort dagklubmesterskab har vi derfor i år valgt at lægge det sammen med klubfesten. Det bliver lørdag den 8. marts (OBS: NY dato). Der håber vi på rigtig mange i skoven og en festlig og hyggelig afslutning i klubhuset. (Se Indbydelsen i nyhed af 28.1 ovenfor !)
Nat-klubmesterskabet 2014 bliver i forbindelse med SM-Nat 1 i Hareskovene. (Se Indbydelsen i nyhed af 28.1 ovenfor !)


Divisionsmatcher
Vi ligger komfortabelt i 2. division; men også 2013 viste, at der ikke skulle så meget ekstra til for, at vi kunne have rykket op i 1. division. Det handler i høj grad om at være bredt repræsenteret i alle klasser, så vi må slå et slag for at få alle mand af huse på følgende datoer i 2014: 6. april, 17. august og 5. oktober. Sæt gerne kryds i kalenderen allerede nu. Arrangementerne er endnu ikke oprettet på o-service. I lige så høj grad som de sportslige resultater handler divisionsmatcherne om socialt samvær og opleve, at vi er rigtig mange om at dyrke vores fælles passion for skoven.


Generalforsamling
I indkaldes hermed til ordinær generalforsamling tirsdag den 18. februar kl 19:30 i klubhuset!

Se indkaldelsen i nyheden herunder!


Hjemmesiden
Husk at besøge vores hjemmeside jævnligt! Du kan f.eks. lægge den ind som startfaneblad i din internetbrowser. Der er hyppige nyhedsopdateringer og en opdateret kalender, så du kan følge med i hvad der foregår, og hvilke muligheder man selv har for at komme ud i skoven med kort i hånden.


På gensyn i skovene!
Peter Reinholdt
Formand

 

Skrevet [12/01-2014] af Peter Reinholdt
Rettet [28/01-2014 af Kit Jørgensen

 

Gå til toppen!

Generalforsamling - Indkaldelse!


klubhus I indkaldes hermed til ordinær generalforsamling tirsdag den 18. februar kl 19:30 i klubhuset!

 

Dagsordenen er i henhold til vedtægterne:

 1. Valg af dirigent
 2. Valg af referent og 2 stemmetællere
 3. Formandens beretning
 4. Aflæggelse og godkendelse af regnskab (v/kassereren)
 5. Godkendelse af budget og kontingent
 6. Indkomne forslag
 7. Valg til bestyrelsen:
   - Formand
   - Bestyrelsesmedlem B og D (Ulla og Kjeld, som ikke genopstiller)
   - 2 suppleanter
 8. Valg af 2 delegerede til Furesø Idræts Union
 9. Valg af 2 revisorer og 1 revisor suppleant
10. Eventuelt


Vi modtager gerne forslag til yderligere emner til dagsordenen og forslag til drøftelser og vedtagelse. De skal sendes til senest d. 11. februar.

 

Når alle formaliteterne - og forhåbentlig nogle gode diskussioner - er overstået, er der almindelig klubaften med et hyggeligt traktement! Vi håber at se rigtig mange af jer til årets Generalforsamling, som er stedet hvor I kan få (ekstra) indflydelse på hvordan klubben skal udvikle sig fremover!

Af hensyn til indkøb til klubaften er det fint hvis du tilmelder dig nederst på forsiden af hjemmesiden, men hvis du ikke lige når det, er du velkommen alligevel!

 

Skrevet [12/01-2014] af Peter Reinholdt/Kit Jørgensen

 

Gå til toppen!

Divisionsmatcher i 2014 - med samkørsel!


divisionsmatch start Så er datoerne for dette års Divisionsmatcher offentliggjort:

6/4 - 17/8 - 5/10.

Skriv dem gerne i kalenderen med det samme!

Nogle af matcherne ligger et stykke væk - så vi opfordrer til samkørsel til løbene - se mere nedenfor!

 

Vi deltager igen i år i 2. Division sammen med OK Roskilde, Allerød OK og Ballerup OK. Det har jo vist sig de foregående år, at vi klarer os godt, når alle mand kommer af hus, så din deltagelse er vigtig!

Løbene er endnu ikke åbnet i O-service, men sæt datoerne i din kalender allerede nu (husk tilmeldingsfristen 1 uge før). Og tilmeld dig gerne i god tid, så holdstillerne og vi andre kan glæde os til at se dig smile!

 Arkivfoto

Samkørsel

Der kan som nævnt godt være et stykke at køre ud til løbene, så hvis du har ekstra plads i bilen - eller gerne vil køre med - så skriv det i O-service i kommentarfeltet "Bemærkning til egen klub", når du tilmelder dig!

 

Skrevet [09/01-2014] af Kit Jørgensen

 

Gå til toppen!

Et hold fra Farum drog til Nytårsstafet!


kongsøre Farum OK's tre repræsentanter holdt fanen pænt højt ved årets Nytårsstafet!

 

"I gamle dage" - og det var vel indtil et sted i 90'erne - startede sæsonen altid for fuld udblæsning allerede med Nytårsstafetten, hvor der var kamp til stregen mellem alle de skarpeste klubhold.

 

De senere år har det knebet lidt med at få bl.a. de nordsjællandske løbere ud af vinterdvalen og afsted til Vestsjælland, men der er dog stadig over 50 hold til start, når den traditionelle, hyggelige Nytårsstafet løber af stablen.


Kai fortæller: "Farum OK deltog i år med ét hold til nytårsstafetten i Kongsøre skov: Jens Korsholm, Anette Holm og Kai Beck-Andersen stillede op i klassen 145 (skulle have været i Mix klassen) og de blev nr 5 af 11 hold og kun 35 minutter efter vindende hold af nogle unge knægte".

 

Især når vejret er som i år, er det en hyggelig lejlighed til at sige godt nytår til hinanden og komme godt i gang med det nye o-år, så herfra en opfordring til at vi stiller med flere hold til næste år smile.

 

Se stafetresultaterne her og stræktiderne her.

 

Skrevet [07/01-2014] af Kai Beck-Andeersen/Kit Jørgensen                     Foto: Lenette Schunck, Holbæk OK

 

Gå til toppen!

ARKIV - tidligere år


Se nyhedsarkiv fra 2013

Se nyhedsarkiv fra 2012

 

Gå til toppen!